I foråret kom udmelding fra Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet om en nedsat arbejdsgruppe til udvikling af en national sprogstrategi på tværs af grundskole, gymnasie og universiteter. Strategien skal styrke sprogfagene på alle niveauer, og tiltag skal sætte fokus på vigtigheden af at kunne flere fremmedsprog og derved højne sprogfagenes status.
Jeg var med i dag på Nationalmuset, hvor de to ministerier havde indbudt til konference om arbejdet med den nationale sprogstrategi og til deltagelse i dialog omkring samme. Hvad kan styrke sprogfagene og samarbejde omkring overgange i uddannelsessystemet? Et arbejde det bliver spændende at følge og endnu mere spændende at se resultatet af. For der er sat mange millioner af til at gøre noget fremadrettet for sprogfagene. Hvor meget der kommer til at tilfalde grundskolen – og til hvad – bliver endog særdeles spændende. Men der er en tydelig positiv holdning omkring uddannelse og efteruddannelse samt fokus på mere formaliseret samarbejde på tværs.
Sprog er nøglen til at gøre Danmark stærkere kulturelt, økonomisk og menneskelig, sagde uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs i sin velkomst. Bedre og større sprogforståelse er muligheden for erhvervslivet for at få nye ordre og gode samarbejdsrelationer. De unge skal have sprogkompetencen oven i deres kernefag.
Det er også det vi hører, når vi er på virksomhedsbesøg med vores ældste elever ude på min skole – og det er vel at mærke virksomheder i typiske håndværkerfag centreret omkring fiskeriet.
I forhold til en national sprogstrategi handler det om tre eller flere fremmedsprog. Også de små sprog skal på banen – men hvordan kan det gøres?
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby tilføjede i sit efterfølgende oplæg, at det ikke er nok med flere sprog. Vi skal også blive bedre til de sprog vi arbejder med. Derfor bliver det ret afgørende med en bevidstgørelse af, hvad sprog kan bruges til. Vi lærer sprog, fordi vi vil noget med det. Det at vælge flere sprog er en ’hård kompetence’, og derfor skal sproglærere også have mere og bedre uddannelse, og sprog skal tænkes ind i en sammenhæng med samarbejde med andre lande, så sprog bliver gjort anvendeligt og relevant.
Rektor for RUC, Hanne Leth Anderssen var omkring sprogfaglighed og sprog i fag. Tanken om større opmærksomhed på at integrere sprog i andre fag, så sprog også bliver en del af disse fag.
Måske er det nu gået op for en eller anden at ved at ligestille tysk og fransk i grundskolen, har man faktisk amputeret begge fag. At fagene er kommet ind tidligere i skoleforløbet er et klart plus. Men kun få elever har mulighed for at vælge et tredje fremmedsprog i grundskolen medmindre, de bruger ungdomsskolens tilbud. For der er ikke med sidestilling af de to fag samtidig blevet krav til skolerne om at udbyde begge fag som valgfag senere i skoleforløbet..
I gamle dage, da jeg gik i skole, kom jeg ud af grundskolen med både engelsk, tysk, fransk og latin. Jeg ved godt at tysk, fransk og latin var valgfag – og sprogsynet var også et andet. I dag er sprog ikke valg og sprogsynet har tilpasset sig en anden tid, og det er fint for fremmedsprogene – men vi kom ud af skolen med en langt bredere fremmedsproglig ballast end de unge forlader grundskolen med i dag.
Og en snæver fremmedsproglig ballast er et problem for et så lille land som Danmark, der er dybt afhæng af at kunne samarbejde med hele verden. Det var helt klart konferencens budskab.
En spændende tanke indenfor tysk og indenfor fremmedsprog i det hele taget er, at få mange fremmedsprog ind i grundskolen allerede i indskolingen – ikke som egentlig målrettet sprogindlæring, men for at eleverne kan vænne sig til mangfoldigheden af sprog på en legende og umiddelbar måde. Det gør man nu i med tysk i Tønder, og det er spændende læsning: Folkeskolen
I forbindelse med tidlig sprogstart barsler Annette Søndergaard Gregersen, Petra Daryai-Hansen, Jette von Holst-Pedersen og Susanne Karen Jacobsen med udgivelse af bogen’ Tidlig Sprogstart i skolen’. Den glæder jeg mig til at læse.
Også i Hjørring er der spændende tyskprojekter i gang. Et samarbejde omkring tysk i de ældste klasser og områdets gymnasium med inddragelse og involvering af tysklærerne i både grundskolen og gymnasiet. Og så er tre lærere i Sindal gået i gang med at få ’Das Deutsche Haus’ op at stå. De har fået en del midler til at lave Das Deutsche Haus, som områdets tyskklasser både i grundskolen og gymnasiet kan besøge og lave tyskprojekter i. Se s.65
Snak om midler til Grundskolen – ja så har de to ministerier lige udbudt en Tyskpulje – med meget kort ansøgningsfrist 30. nov. – med fokus på elevudveksling, tværfaglighed med tysk, historie og samfundsfag, styrkelse af samarbejdet i tysk mellem grundskole og gymnasier samt fokus på samarbejde omkring inddragelse af de tyskkompetencer, der findes i grænseområdet.
Vi skal i hvert fald prøve, om vi kan få nogle af midlerne til min skole – for her er en oplagt mulighed for at lave en anderledes spændende undervisning, hvor tysk, historie og samfundsfag går hånd i hånd med arbejde om vores fælles danske/tyske rødder og også langt hen ad vejen vores fælles kultur. Jeg mangler lige at finde en tysk samarbejdsskole, der vil være med til at modtage os og vores store elever og rigtigt gerne vil komme og besøge os ogsåJ
En spændende tid for TYSK
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.