En smertelig proces

Hvordan vil hovedstyrelsens opposition arbejde videre efter overenskomstresultatet. Vil den tage de nødvendige slagsmål, eller sidder mindretallet og venter på at blive flertal eller på, at alle skal blive enige? Fører et enigt hovedstyrelses-nej til nye fælles faglige tiltag, eller skal medlemmerne nu for alvor præsenteres for et alternativ til den afmægtighed i arbejdssituationen, som det nuværende flertal har ansvaret for. Tag nu og vis medlemmerne, at der er forskelle så vigtige, at det betaler sig at engagere sig i en forening, der nødvendigvis må igennem en sikkert smertelig proces for at generobre lærernes tillid til det faglige system.

Undervisningstimer drysser nu yderligere ned over den undervisende lærer.

Ingen taler om, at det kan være anderledes! Tænk, hvis man startede bagfra og begyndte med at uddele timer hele vejen rundt i lærerkorpset. Når så timerne var fordelt, så måtte man tage stilling til, om den hidtidige afsatte tid til andre aktiviteter skulle underlægges en omfordeling. Uanset hvor imødekommende man er over for den nuværende skoleordning, så tyder ikke så lidt på, at tiden er kommet til oprydning, så lærere igen kan komme til at gøre det, de er bedst til, nemlig at undervise børn i faglig kunnen. Ingen i hovedstyrelsen tør bevæge sig ud på en sådan konfrontationskurs i forhold til lærermarkedet, hvor en del modepædagogik har slået rødder. Teamtanken kan måske endda styrkes, hvis den tvinges ud i rationalisering, for mødeaktivitet med et vist mål af resultatløshed er en klagetilstand, der høres nu og da fra medvirkende lærere. Studieadministrationschef på Københavns Universitet Jakob Lange skriver i Folkeskolen nummer 13, at sko-le-, uddannelses- og erhvervsvejlederes forbrug af tid kunne ændres til at være målrettet med handleplaner for dem med den dårligste prognose.

En målrettet vejledningsindsats vil sikkert betyde færre forbrugte resurser på området, men arbejdsindsatsen kunne i stedet flyttes over til den basale faglige undervisning og dermed lette presset på den undervisende lærer. Sådan en slags statusopgørelse burde være en hovedstyrelsesopgave.

Fælles slæbende hovedstyrelsesfodslag er ikke i medlemmernes interesse. Dynamikken skabes, hvis den anonyme opposition går ud og markerer en anden vej, et andet resurseforbrug for at imødekomme det politiske livs krav om styrket faglighed i den danske folkeskole.

Torben Thomsen

Aars