En sær holdning

I forrige nummer af Folkeskolen kunne vi læse, at der er lang vej til etnisk ligestilling i den danske folkeskole. På baggrund af en undersøgelse omfattende hele 37 (!) elever kunne Eric Tinor-Centi oplyse, at der diskrimineres, og elevers integritet krænkes. Man skal måske skynde sig at nævne, at Tinor-Centi er ingen ringere end den nu fyrede leder af Dokumentations- og Rådgivningscenter om Racediskrimination (DRC), der har gjort det til levevej at 'dokumentere' diskrimination og indgive racismeanmeldelser. Når man hører Centis påstand, får man hurtigt den tanke, at der er tale om omfattende mobning, ydmygelse eller faglig forskelsbehandling i dagens folkeskole. Men det er nu slet ikke kernen i Centis anklage. Nej, folkeskolens forbrydelse består såmænd i, at 'dansk kultur vægtes som den rigtige kultur i undervisningen'. Ja, føj! Men man kunne jo omvendt spørge - er der egentlig noget galt i det?

Hvis folkeskolen skal bibringe børn en fælles ballast af værdier og handlingsmønstre, for at de kan fungere som danske samfundsborgere, ja så kan man næppe gøre alverdens kulturer tilfredse. Og det, som Centi åbenbart ikke forstår eller forsøger at mistænkeliggøre, er, at den danske befolkning er i sin fulde ret til at kræve, at den danske folkeskole naturligvis skal bygge på og videregive danske værdier og et dansk kulturgrundlag, der binder det danske samfund sammen. Dette kulturgrundlag og disse værdier har skabt dette samfund med dets velstand og ordnede forhold, som folk i den tredje verden for øvrigt sukker efter, men ikke er i stand til at frembringe og i stedet må søge her. Det er derfor næsten komisk, at Centi synes at mene, at folkeskolen nu nærmest skal tage del i en udvanding af dette vores - når alt kommer til alt - succesfulde kulturgrundlag med en sær 'alt er lige godt'-holdning.

Pernille Rubin

Slagelse