Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

En rigtig dansk folkeskole

Vagn Madsen
Start debatten
23. marts 2000, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Egentlig ved vi det godt. Hvor ofte har vi ikke på vejen hjem fra skole erkendt, at den metode, vi havde gennemtænkt og forberedt ved morgenkaffen, måtte ændres til ukendelighed i dagens løb. Men lektor Per Fibæk Laursen skal nu alligevel have tak, fordi han giver metodikkens og dermed også didaktikkens ustabilitet og forgængelighed filosofisk/pædagogisk status. Så er det, ligesom vi kan lidt igen. Netop i dag, siger lektoren, er læring ikke en lineær og ensidig proces. Men længere kommer Per Fibæk desværre ikke i denne omgang. Lidt nysgerrigt må vi andre spørge, hvorfor det mon er sådan. Og når filosofien og det pædagogiske hjernespind endnu ikke har udtænkt en passende standardforklaring på fænomenet, er vi vist henvist til vore alt for jordnære erfaringer. En del børn møder ikke indlæringsparate i skolen. Sådan er det. Og de andre får deres parathed tværet ud af den udelte skoles udelthedsprincip, der jo gør en dyd af at spise dem af med det politisk-ideologisk bestemte middelmådighedsstræb, som Danmarks fremtid skal hvile på. Og dette politisk betændte tabuområde vil Per Fibæk desværre holde sig langt væk fra. Han forsvarer middelmådighedsidealet med et opgør med Hirschs fremhævelse af den nødvendige almene viden. For den almene viden er alt for konkret til vores luftkastellers blødhedsidealer. Konkrete årstal, bynavnene på Fyn, hvad giver I? Nej, vi skal støttet af vores egen til formålet definerede udvikling flyde hen i uforbindende forestillinger om de følelser, vi i dag tror, man følte, da man engang byggede fagbevægelsen op. Ja, lad os snakke alt det konkrete sønder og sammen. Så får vi en rigtig dansk folkeskole.

Folkeskolen nr. 12 2000

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vagn Madsen

Brønderslev

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

En rigtig dansk folkeskole

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS