En reform, der betyder noget – for eleverne

Nu annonceres der igen en ny stor reform af folkeskolen.

Danmarks Lærerforenings mange medlemmer sender i disse dage et klart budskab om, at en reform skal have positiv betydning for elevernes udbytte af undervisningen og forældrenes opbakning til folkeskolen - ellers er den ligegyldig.

Det er tredje gang på kun ni år, at der skal gennemføres en stor reform. I en periode på syv år oplevede vi, at folkeskoleloven blev ændret 28 gange. Handlekraftige politikere skal igen vise, at nu skal der rettes op på folkeskolen. Af erfaring ved vi, at tillader eksperterne fra folkeskolens virkelighed - skolelederne og lærerne ude i klasselokalerne - sig at stille spørgsmål ved effekten af politikernes tiltag, er de bagstræberiske, forsvarer velerhvervede rettigheder, bange for at vedgå egen uformåen og så videre. Vi kender hele svadaen. Derfor er vi på banen nu for at fortælle, hvad en reform bør indeholde.

Som lærere tager vi udgangspunkt i den viden, vi har om, hvad der betyder noget for kvaliteten af elevernes undervisning. Når vi i forbindelse med sidste reform advarede mod at indføre et stort nationalt obligatorisk testprogram, skyldtes det, at der bestemt ikke var noget forskningsmæssig belæg for, at det ville løfte eleverne fagligt. Tværtimod havde mange forskningsrapporter dokumenteret, at der er en alvorlig risiko for, at undervisningen indsnævres mod den meget lille del pensum, der måles i de obligatoriske test.

Kommentatorer og lederskribenter stod i kø for at skamrose reformen som ambitiøs og helt nødvendig for at løfte den kuldsejlede folkeskole. Og lærerne og Lærerforeningen, ja, de blev som nævnt blot stemplet som totalt forandringsresistente.

Man skulle tro, at de samme meningsdannere i dag undrer sig over, at det igen er nødvendigt med en ambitiøs reform, når den sidste nu var så skelsættende, og man skulle tro, at der nu rejste sig et massivt krav om, at en reform denne gang må bygge på den viden, lærerne har fra deres praksis, og den viden, vi har fra den pædagogiske forskning. Vurder selv!

Derfor er det vigtigt, at vi er på banen og fortæller, hvordan vi kan give eleverne en endnu bedre undervisning.

En reform, der udtænkes i lukkede snævre cirkler, hvor økonomer fra Finansministeriet og KL spiller en fremtrædende rolle, indfrier næppe disse krav. Signalerne om, at alle reformtiltag skal gennemføres gennem øget arbejdspres for lærerne, viser, at de, der arbejder med reformen, ikke har meget forståelse for, hvad der foregår i dag i den danske folkeskole.

Vi skal have eksperterne på banen. Tak for jeres indsats!