En pinlig affære på rådhuset

Som samfundsfagslærer er det godt at komme afsted med eleverne, så de bedre kan se virkeligheden med egne øjne, og stille spørgsmål mens de mærker, føler og ser. Jeg overvejede, om byrådet var for presset op til valget, så et besøg ikke kunne komme på tale, men det måtte vi hjertens gerne. Adskillige mails blev sendt frem og tilbage - vi skulle mødes med en byrådspolitiker. Spændende! Vi aftalte emner, som vi gerne ville høre hans perspektiv på; altså som fx byrådets arbejde, budget, forhandlinger og valget.

Mange af mine elever er stemmeberettigede til næste valg, så det gør det bare endnu mere aktuelt, at de får kommunalpolitik helt ind under huden, men det var lige ved, at det spredte sig som en virus.

”Han var da ikke særlig forberedt, hva’?” sagde et par af pigerne enstemmigt, da vi forlod rådhuset. På trods af pinlighed og krummede tær, fik eleverne alligevel stillet et par spørgsmål under besøget. En elev spurgte om, hvordan han forberedte sig til valgkampen, og ville få stemmerne i hus. Hertil kom det prekære svar: ”Jamen, jeg har været i fjernsynet, og alle kan jo lide mig, så det behøver jeg ikke arbejde for”. Det viser måske meget godt, hvor meget selvtillid han havde. Det var mere vigtigt at han fik fortalt, hvor dygtig han er, end at inddrage eleverne i kommunalpolitik.

Så vi tog hjem igen, alle med en lidt underlig følelse i maven - mens min kollega og jeg forsøgte at udtænke en plan for, hvordan vi fik samlet op på denne lidt tragisk komiske oplevelse.