En personlighed efterlyses

Hjælp skolen: Folkeskolen er igen til debat i alle medier. Denne gang handler det ikke om, at undervisningen ikke er god nok. Ej heller om mobning, rygning, usunde madpakker eller et andet 'taknemmeligt emne'. Debatten drejer sig om besparelser. Så store besparelser, at det nu gør virkelig ondt.

Skolen er altid til debat. Det er udmærket. Men debatten er mest negativ. Alle kan udtale sig, mener man, for alle har gået i skole. 'Eleverne læser for dårligt'. 'Danske elever sakker bagud i matematik og fysik målt internationalt'. 'Hvorfor er eleverne dygtigere i Finland?' 'Hvorfor stopper lærerne ikke mobningen?' Læseren behøver ikke flere eksempler fra mig, for man har givetvis selv nogle på lager.

Vi har en folkeskolelov, vi har nogle vejledninger, som målsætter, hvad der skal læres i de mange fag. Vi har en minister, som ønsker det og det. Læg hertil alle de krav, som stilles fra mangfoldige sider i samfundet: Vi skal give eleverne gode vaner om rygning, spiritus, sex, færdselslære, sundhed, fritidsinteresser. Vi skal lære dem at begå sig nationalt og internationalt. De skal have større viden om vort demokratiske samfund, om historie, geografi og biologi. Ja, der kræves betydeligt mere af os, end bestemmelserne lægger op til. Eleverne skal læse bedre, de skal have en forbedret natur/teknik-undervisning. De skal effektivt bruge edb, internet, moderne audiovisuelt udstyr, kunne holde styr på de mange databaser og søgemaskiner. De skal arbejde projektorienteret og tværfagligt. De skal også lære at blive selvstændige iværksættere - det vil gavne erhvervslivet engang.

Kommunerne skal spare. Politikerne ser kun millionerne på papiret og skærer i bevillingerne. Politikerne er hævet over, hvordan man lokalt på skolen endnu en gang får undervisningstimer, undervisningsmaterialer, vedligeholdelse, forældresamarbejde, lejrskoler med mere til at gå op i en højere enhed. Hvordan skal alle de ovennævnte ønsker og krav kunne opfyldes i et så snævert budget? Det er ikke politikernes problem, eller er det? De trøster sig som altid: 'Det klarer lærerne som sædvanligt nok, for de kan da ikke svigte børnene'.

Hvor længe kan det blive ved med at gå på denne facon?

Jeg efterlyser en kendt dansker, lokalt eller nationalt, som nyder så megen tillid hos befolkningen, herunder politikerne, at man vil lytte eftertænksomt til ham/hende. Jeg ønsker, at vedkommende på baggrund af sin viden og sunde fornuft vil tale skolens sag: At vedkommende med væsentlige argumenter vil orientere om, at nu må der skabes arbejdsro omkring skolen. Nu må det sikres, at alle gode visioner for folkeskolen ikke må forsvinde bag sparede millioner af kroner. For vi har en meget brugbar folkeskole, som magter en masse, blot den får mulighed herfor. Hermed kunne vi håbe, at vi atter får 'verdens bedste folkeskole', hvori kreativitet og faglighed igen kan stortrives. Resultatet udebliver ikke: Glade og dygtige børn med lyst til skabertrang og fordybelse, velfornøjede forældre og arbejdsglade lærere.

Frans Bay

skolebibliotekar Odense