En ny læreruddannelse uden fremtid

Lige før Folketinget gik på sommerferie, indgik de fleste af de politiske partier et forlig om en ny læreruddannelse. Som det eneste parti er Enhedslisten ikke med i forliget - og hvorfor så det?

Kort sagt fordi forliget ikke lever op til løftet om god og tidssvarende læreruddannelse.

Folkeskolens undervisning skal tilrettelægges ud fra den enkelte elevs behov og forudsætninger. Det er en af hovedhjørnestenene i folkeskoleloven. Hvis fremtidens lærere skal være kvalificerede til at forholde sig til hvert enkelt barns faglige og personlige udvikling, nytter det ikke at nedprioritere de pædagogiske og psykologiske fag i læreruddannelsen. Men det er præcis det, der sker med den nye læreruddannelse. Området nedprioriteres fra 0,9 til 0,7 årsværk, og hermed følges linien fra sidste lovændring i 1991, hvor man også nedprioriterede dette aspekt. Vi frygter, at fremtidens lærere ikke får en solid metodisk og pædagogisk grundviden og vil få svært ved at opfylde de krav, som det daglige lærerarbejde stiller.

Forliget afskaffer også de praktisk-musiske fag som en obligatorisk del af læreruddannelsen. I dag skal de lærerstuderende vælge to praktisk-musiske fag. Formålet har aldrig været at gøre dem til professionelle musikere eller kunstnere, men at give dem forudsætninger for at inddrage praktiske og musiske elementer i alle skolens fag.

Da den nuværende læreruddannelseslov blev debatteret i 1991, var den radikale ordfører - den nuværende undervisningsminister - bekymret over, at de studerende kun skulle vælge to af fagene musik, idræt og billed- og brugskunst. Han sagde: 'Vi ved det fra den daglige virksomhed i folkeskolen, at selv om alle bestræbelser er gået ud på at styrke de praktisk-musiske fag i skolen - og det har stort set alle partier talt om her i Folketinget - er det noget, der er meget svært at gennemføre i praksis. Derfor kan man spørge, om vi netop på dette felt skulle styrke indslaget i læreruddannelsen på området'. Enhedslisten er enig med den forhenværende Ole Vig Jensen! Med det nys indgåede forlig går man den stik modsatte vej. En læreruddannelse, der nedprioriterer de pædagogiske, psykologiske, musiske og kreative fag, kan medvirke til, at folkeskolen vender tilbage til den 'sorte skoles pædagogik'.

Et hovedformål med forliget har været at styrke lærernes faglige tyngde ved at give dem fire liniefag. Partierne bag forliget præsenterer udvidelsen fra to til fire liniefag som en faglig styrkelse. Men lærere med dansk som liniefag, der uddannes efter den nye ordning, får kun undervisning svarende til 0,70 årsværk, mens de efter den gældende lov får 0,91 årsværk (inklusive obligatorisk dansk og retorik). Også de tre øvrige liniefag nedskæres i omfang - hvem sagde styrket faglighed?

En lang række af de problemer, der har været fremme i debatten om læreruddannelsen, kan kun løses, hvis Folketinget havde fulgt fagfolkenes indstilling og forlænget læreruddannelsens varighed med et halvt eller et helt år. Ellers ender man med de halve løsninger, som det indgåede forlig netop bærer præg af. Eksempelvis er der i selve uddannelsen ikke sikret et 'lille dansk' - i stedet tilbydes de studerende, der ikke vælger dansk, et frivilligt kursus. De studerende, der vælger både dansk og matematik, skal nå studiet på fire år, uanset at fagenes årsværk tilsammen overstiger dette, og seminarier, der tilbyder muligheden, får ikke tildelt de ekstra ressourcer, som denne kombination kræver.

Forliget om læreruddannelsen handler ikke kun om struktur og timetal. Der lægges også op til mødepligt for de studerende og en skærpet eksamensstyring af uddannelsen. På den måde kommer seminariet til at forlænge den skolelivsform, der præger folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. Seminarietiden kommer til at fungere som 4.-, 5.-, 6.- og 7.g. Læreruddannelsen vil adskille sig fra de øvrige videregående uddannelser, hvor der lægges vægt på, at de studerende er selvstændige og selv planlægger deres tid - kvaliteter, der i øvrigt er nyttige, når uddannelsen er slut, og arbejdet som lærer begynder. I de kommende år bliver der kamp om de unge, der skal i gang med en videregående uddannelse. Jeg er bange for, at det kan blive svært at tiltrække tilstrækkeligt mange studerende til en ny læreruddannelse, hvis den skal kendetegnes af mødepligt og stram eksamensstyring, og når det eneste obligatoriske fag ikke er samfundsfag, historie eller dansk, men kristendomskundskab!

Læreruddannelsen er krumtappen i det danske uddannelsessystem.

Tidligere reformer af læreruddannelsen har været kendetegnet af grundige forarbejder, der strakte sig over flere år - det blev ikke gjort denne gang. I stedet fik vi noget værre sjusk. Loven startede som et dårligt forslag fra ministeren, og det lykkedes ikke for forligspartierne at gøre den bedre, snarere tværtimod. I sandhed et smukt forlig, som næppe holder længe - og heldigvis for det!

Uddannelsespolitisk ordfører for Enhedslisten.