Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

En ny elev er også ny uden for klasseværelset.

Når nye elever begynder i en klasse, er vi heldigvis opmærksomme på at finde en god plads til vedkommende i klasseværelset. Men hvad sker der, når klassen rykker over i fysik eller til idræt? Her er eleven jo stadig ny. Nu i ny kontekst.

Janus Neumann
Start debatten
21. november 2019, kl. 23:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Ved gårsdagens skole- hjem- samtale blev jeg klogere. Faktisk fik jeg ret meget at tænke over. Så meget, at det skal med her.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janus Neumann er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: janusneumann@hotmail.com

En mor til en relativ ny elev fortalte, at barnet er faldet rigtig godt til i klassen. Klassekammerater og lærere har været imødekommende, og eleven fik anvist en hensigtsmæssig plads i klassen.

Problemet havde meldt sig, da klassen skulle skifte lokale til anden undervisning, hvor der ikke nødvendigvis er faste pladser. Det kunne typisk være fysik eller idræt. Her havde eleven fundet det mærkbart sværere at finde en plads i det nye fællesskab. Det havde familien talt lidt om derhjemme, og var blevet enige om at viderebringe det ved samtalen.

De scenarie grublede jeg over. Mest alt var jeg overrasket over, at jeg efter 17 år aldrig har tænkt den tanke, og da slog det mig, at der kunne være andre derude, der havde det på samme måde. En ny elev er sådan set ny hele tiden. Særligt må det være vanskeligt at træde ind i sociale sammenhænge, hvor elevkonstellationerne er mere svingende end i klasseværelset, hvor man sidder forankret ved sin sidekammerat eller i en bordgruppe.

Som faglærer vil man typisk henvende sig høfligt til den nye elev og byde velkommen, men herefter går undervisningen i gang. Der sættes gang i opvarmning eller man stiller op til forsøg. Her kan en ny elev måske komme til kort. Særligt hvis vedkommende er den mere introverte type, for hvem det ikke er en selvfølge at opsøge nye fællesskaber. Sådan vil mange have det i den første tid på en ny skole. Særligt hvis de fællesskaber, man møder, fremstår sammentømrede og, muligvis utilsigtet, utilnærmelige.

Denne lidt flygtige bemærkning mod skole- hjem- samtalens slutning gjorde et forhåbentligt uudsletteligt indtryk på mig, som bør komme mine fremtidige nye elever til gode. Det er værd at tænke over derude.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

En ny elev er også ny uden for klasseværelset.

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS