En lockout kan slå så meget i stykker

Kære politiske forhandlere.

Har I talt sammen om, hvad I gør ved jeres ansatte rundt om i staten, regionerne og kommunerne, hvis I udsætter dem for en lockout?

At blive lockoutet er som at få en mavepumper. Man taber pusten. Energien, arbejdsglæden og kreativiteten siver ud af en. Det er slet ikke en rar oplevelse, som måske venter 440.000 offentligt ansatte.

Når de ansatte ved ophør af en lockout vender tilbage til deres arbejdspladser, skal de finde sig selv. Og måske skal de finde sig i, at nuværende overenskomster er blevet erstattet af politisk bestemte arbejdstidslove. Følelsen af overskud og motivation kan være skiftet ud med en følelse af vrede og frustration. De ansatte opfatter det som om, de er blevet slået i gulvet af de politikere, de har stemt på.

Lederne, som ellers kunne have taget nænsom hånd om deres lockoutforulempede medarbejdere, kan have samme følelser. De vil jo også været personligt ramt af lockouten.

En lockout kan slå så meget i stykker. Det er i hvert fald min egen oplevelse efter et uretfærdigt og ubarmhjertigt lockoutforløb på fire uger i 2013. Der gik lang tid, inden jeg atter var helt fit for fight i forhold til at præstere mit bedste på min arbejdsplads.

Tiden har efterhånden helet mine lockoutsår. Men arrene, de forsvinder aldrig. Og de klør stadig gevaldig meget. Det gør de også hos mine lærerkollegaer. For de fortæller mig, at lockouten har været den måske mest voldsomme oplevelse, de har været udsat for i deres arbejdsliv.

En lockout koster på et personligt plan for dem, der er lockoutede. Og den koster for alle de borgere, som vil møde lukkede døre til fx skoler, institutioner, sundhedsvæsen, offentlige kontorer og transport.

Når lockouten ophører, kan den stadig koste. Nemlig på effektiviteten blandt de offentligt ansatte. Det tager tid for medarbejdere og ledere at komme på benene igen efter en lockout-knockout.

Så politiske forhandlere: Lockoutspillet handler ikke kun om vigtige forhandlinger om lønstigninger, arbejdstidsaftaler og betalte spisepauser. Spillet handler også om 440.000 ansattes fremtidige trivsel og overskud til at være effektive på deres arbejdspladser. Og det handler om, at dele af millioner af borgeres hverdag vil være sat ud af spil, hvis I trykker på knappen og lader et gigantisk lockoutmissil eksplodere i vort land.

Jeg opfordrer kraftigt til, at forhandlingsparterne i Forligsinstitutionen vil række hænderne frem mod hinanden. At de vil indgå aftaler om fornuftige og anstændige løsninger. For alles skyld.