En lærer skifter branche: ”Det er blevet sværere at være den bedste udgave af den lærer, jeg ønsker at være”

Statsminister Mette Frederiksen måtte omskrive sin nytårstale i sidste øjeblik grundet dronning Margrethes ønske om at fratræde og overlade tronen til de snart kommende kong Frederik og dronning Mary. Det fyldte i Mette Frederiksens tale, hvor hun ellers havde planlagt at folde et andet tema ud: ”Jeg ville i det hele taget have talt om den nære velfærd. Om sundhedsvæsenet. Alt det må vi fortælle mere om senere.”

Hun ikke ene om at have sundhedsvæsenet på sinde – jeg har både før, under og efter jul gået ture ved stranden, tænkt over og snakket med mine nærmeste om et brancheskifte.

Baggrunden er, at jeg gennem de seneste efterhånden mange år har oplevet, at det bliver sværere og sværere at være den bedste udgave af den lærer, som jeg ønsker at være. Antallet af uv-lektioner bare stiger og stiger – der synes ikke at være noget loft. Udfordringerne i skolehverdagen kan være svære at adressere – her tænker jeg især på inklusionsopgaven og det at skulle være vidne til at ikke mindst mindre børn med udtalte problemer og diagnoser (udredte eller ej) ikke får den nødvendige hjælp eller en henvisning til et specialskoletilbud.

Da jeg så i efteråret blev kontaktet af en konsulent i Københavns Kommune om, at der kunne være brug for mig i et andet område, blev der sået et frø.

Der er både et akut behov for social- og sundhedsassistenter og mangel på medarbejdere inden for området i årene, der kommer. Fordomsfuld, som jeg er, tænkte jeg: ”Er det ikke mest noget for unge kvinder”. Men jeg sagde ja til invitationen og mødte op til et fællesmøde i kantinen på sosu-skolen i København.

Det skulle vise at ændre ikke bare mine forestillinger, men på sigt sandsynligvis også mit liv.

Realisérbar uddannelse

Der mødte en 30 – 40 mulige kandidater op til en orientering om sosu-uddannelserne - en skøn blanding af køn, alder og etnicitet. Og de fysiske rammer er fantastiske - vi er på Vesterbro i en topmoderne bygning.

Efter en dag med en bred orientering var der ca. 30 af de fremmødte, som søgte om optagelse, og nogle dage senere var der igen fællesmøde efterfulgt af individuelle optagelsessamtaler. Den lange proces gjorde det muligt at lære hinanden lidt at kende – jeg glæder mig i hvert tilfælde til igen at gense mine nye medstuderende.

Uddannelsen til sosu-assistent varer 3,5 år og er en god blanding af skoleophold og praktik, hvor man allerede under uddannelsen kan gøre en forskel.

På uddannelsen får man elevløn gennem et ansættelsesforhold i kommunen, og udover ældreplejen kan man komme i praktik i psykiatrien og i f.eks. et sundhedshus. Er man over 25 år, kan man få voksenlærlingeløn, som er på ca. 23.000 kr. om måneden under hele uddannelsen, hvilket gør uddannelsen realiserbar også for en som mig.

Farvel til skoledebatten

Da mit engagement oftest er forankret i min nære hverdag, vil et brancheskifte også betyde, at jeg næppe vil få tid eller anledning til at følge med i og deltage i debatten her på folkeskolen.dk, ligesom en organisering i DLF/KLF heller ikke på sigt vil give mening.

Underviserne på sosu-skolerne er i øvrigt organiseret i DLF, mens sosu-medhjælpere og sosu-assistenter er organiseret i FOA.

Tidligere sagde man, at med en læreruddannelse kan man få beskæftigelse inden for mange områder, men med tidens krav til erhvervsspecifikke uddannelser synes de mange døre ikke længere at stå helt så åbne. Har du selv overvejet et brancheskifte, eller er du en af de mange ildsjæle i den danske folkeskole, som fortsat brænder for området, så del det gerne i en kommentar nedenfor.

Tak for denne gang.

Godt nytår!