To aarhusianere skulle måle højden på en flagstang. Det var svært at nå helt op. En fynbo kom forbi og spurgte dem, om det ikke var lettere at lægge flagstangen ned på jorden, før de målte den.
»Dit fæ«, sagde den ene aarhusianer. »Det er jo højden, vi måler, ikke længden!«
Sådan lyder en af de uendeligt mange Aarhushistorier, som var så populære. De er rimeligt tungnemne, hø-hø. Fynboerne er bare smartere!
Men et blik ud over det kommunale landskab afslører hurtigt, at det langtfra forholder sig sådan i virkeligheden. For hvordan har to hovedbyer valgt at implementere folkeskolereformen?
I Aarhus har kommunen som den første i landet indgået en aftale med den lokale lærerforening. Det er sikkert blevet lettere af, at kredsformanden i løbet af forhandlingerne har flyttet sig fra den ene til den anden side af forhandlingsbordet og har fået job som ny forvaltningschef. Men alligevel.
Gennembrud: Aarhus-lærere får arbejdstidsaftale
Aftalen er bestemt ikke prangende. Men DLF vurderer, at den trods alt er bedre end det, der ligger i forårets lovindgreb. Aarhus-aftalen har den fordel, at den lægger nogle rammer, som lærere, ledere og kommunalforvaltning er enige om.
Helt anderledes lyder Odenses fortælling.
Den begynder faktisk at ligne en slags kommunal Aarhushistorie.
Normalt skælder vi på denne plads ud over, at kommunerne kigger for dybt i regnearkene og for lidt på skolen. Men det første kan man i hvert fald ikke beskylde Odense for.
De starter med facit: Byrødderne vedtager et budget, hvor der skal spares 135 millioner på børne- og ungeområdet og nedlægges mellem 70 og 80 stillinger. Men de har sprunget det med regnearket helt over. Så hvad det betyder for, hvor mange timer lærerne skal undervise, og hvordan forvaltningen har tænkt sig at opfylde folkeskolereformens krav, kan børne- og ungerådmand Brian Dybro ikke svare på.
Ikke fordi han ikke vil. Han ved det simpelthen ikke!
»De sidder på højtryk og regner på det«, siger han.
"Det er svært for mig at være præcis"
Det vil sige, at politikerne glad og gerne har lagt navn og stemmer til et budget uden at vide, om kommunen kan leve op til loven til næste år?
Den lokale lærerkreds i Odense har ud fra reformens elevtimetal beregnet, at der fra august 2014 er brug for 43,3 ekstra lærerstillinger – bare til den normale undervisning i Odense. Dertil kommer timer omkring det dobbelte til »understøttende undervisning«, som også ligger i reformen.
Hvordan kommunens tal ser ud, kan kredsen af gode grunde ikke få at vide.
Den frustrerede kredsformand i Odense ville gerne have nogle tal på bordet: »Odense Kommune fortæller bare gode historier. Det er narrativt det hele«.
En fynsk Aarhushistorie
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.