Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

En frisk start

Læreruddannelsen.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
2. juni 2006, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De to første lærerseminarier har meldt ud, at de ikke hver for sig kan leve op til den læreruddannelseslov, som et ganske bredt flertal af Folketingets partier har lagt gode intentioner og store ambitioner ind i. Det er da også særdeles relevant at kaste et kritisk blik på læreruddannelsesloven, for siden den nugældende lov blev gennemført i 1997, er søgningen til uddannelsen faldet støt, og stadig færre kommer ud igen som færdiguddannede lærere fire år senere.

Folkeskolen nr. 22 2006

Seminarierne er finansieret efter netop antal studerende og antal gennemførte eksaminer, og det har betydet, at de har måttet skære i undervisningstiden i en grad, så censorerne tydeligt kan se det på de kommende læreres præstationer ved eksamensbordet. Imidlertid er statens udgifter til at uddanne lærere faldet tilsvarende. Og her ligger et økonomisk råderum for at give den nye læreruddannelse en god start.

Loven vedtages efter planen samme dag, som dette blad udkommer. Men rektorerne har meldt deres ankomst til de efterfølgende forhandlinger om adgangskravene. De advarer om, at et krav om, at man for eksempel skal have studentereksamenskarakter 8 i matematik på b-niveau for at læse matematik på seminariet, risikerer at skræmme endnu flere studerende væk - i hvert fald de første år, indtil effekten af et højere indgangsniveau på det faglige niveau i uddannelsen slår igennem og rygtes.

Så må man bare håbe, at seminarierne har overlevet endnu et par år med fald i ansøgertal. Nørre Nissum og Skive Seminarier har besluttet at slå sig sammen i erkendelse af, at de ikke kan klare opgaven hver for sig. Dermed følger de regeringens forslag om nye, større enheder, og der er ikke planer om at lukke hverken i Skive eller Nørre Nissum. Men hvis en ny læreruddannelse betyder, at der bliver færre steder at læse til lærer i Danmark, så vil det formentlig - igen i hvert fald i første omgang - medføre færre ansøgere, fordi lærer så ikke længere er noget, man kan blive uden at flytte.

Det kan være nødvendigt med større enheder for at nå målet om et højere fagligt niveau. Men det må ikke medføre endnu et skub til læreruddannelsens nedadgående spiral med færre ansøgere, færre penge, lavere kvalitet, færre, der gennemfører, og færre penge.

Politikerne bag loven må lytte til rektorernes bud på, hvad der skal til for at få de unge til at vælge læreruddannelsen også de første år med en ny lov. Om man helt skal droppe kravet om en bestemt studentereksamenskarakter eller mildne det ved at finansiere en ordning, hvor seminarierne kan give de studerende et kursus, der kan bringe dem på niveau, må bero på en forhandling. Men det vil i hvert fald klæde forligsparterne at sende den nye lov på gaden med en vis startkapital.

kra

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

En frisk start

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS