'Du skal ikke tro, du er klogere end os' - 'Du skal ikke tro' (. . .) Nej, selvfølgelig lider Folkeskolens redaktør ikke af den udbredte jantesyge! Ikke officielt! Men hans budskab i Folkeskolens leder i nummer 43 er jante i høj potens! Dog er han så raffineret at tage i tusindvis af samvittighedsfulde, engagerede og solidt arbejdende lærere til indtægt for sine synspunkter.
En nutidig almanakhistorie om de stille eksistenser, der virker i det skjulte og udøver pædagogiske heltegerninger (og efter 50 års tro tjeneste i kridt- og leverpostejfims får fortjenstmedaljen i sølv - af Dronningen!).
Dem, 'der bærer skolens og samfundets kultur videre' (. . .) Sætter sig ind i læseplaner og love. Går på kurser. Diskuterer i det stille! Og ændrer praksis i 'små, næsten usynlige nøk over for enkelte elever og i fælles projekter med en hel klasse eller for hele skolen' (. . .)
Redaktøren præsterer en tåreperser i PH-lampens skær om den pligtopfyldende og artige lærer, der retter stile hver onsdag mellem klokken 18 og 21 og syr korsstingsbroderier til den årlige basar. Og selvfølgelig hårdt arbejdende! Glem ikke det! Slavementalitet! Ingen lykke uden hårdt arbejde! Og de bør ikke blande sig, når det pædagogiske åndsaristokrati bytter synspunkter og udstikker pejlemærker. De tier og slider. Selvfølgelig har han et ønske om, at også de gav deres mening til kende.
Vel noget i retning af en krudtløs 'Moster Odas pædagogiske brevkasse', hvor vi kan læse om 'De sejre og nederlag, der vindes og tabes' (. . .) Søde, opbyggelige historier fra den pædagogiske hverdag i Tossegodskolen! Små tåbelige ak og ve-beretninger om Karlo, der bander, og lille henrivende Eva Marie, der er så dygtig til at læse, selv om faderen er et drog! Og måske et lille forskrækket ønske om maling til døren og udskiftning af pegepinden, der knækkede i 1957. Men ellers så tilfreds! Ingen må tro andet!
Den stille lykke, mens man slider røven ud af bukserne!
Men i sin enevældige uvidenhed afslører redaktøren, at han ikke aner en kæft om folkeskoleliv anno 1997!
Intet om kolleger, der er ved at gå ned!
Intet om psykisk nedslidning!
Intet om evige nederlag!
Intet om umulige krav, der flyder i en lind strøm!
Uløselige konflikter! Umulige klasser! Isolation! Fallit!
Det interesserer ikke hans kommissærsjæl det mindste, for det spolerer hans Morten Korchske folkeskolebillede!
Og netop denne pædagogikkens konditor kalder mine synspunkter for tomme kalorier! Vor Herre bevare os!
For han ønsker 'Solide beretninger om, hvad der sker i skolen, og hvordan det sker' (. . .) Og hvad det er, skal han nok afgøre! Et typisk ønske fra en magtens lakaj, der frådser i pædagogiske banaliteter!
Derfor er jeg for ham en folkefjende. Og mine synspunkter sataniske vers!
Niels Christian Christensen
Hjørring
En folkefjende
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.