En flad kop kaffe. Stem nej!

Tale til Ballerup Lærerforenings generalforsamling

Tak til kredsstyrelsens flertal for anbefaling af et nej til den foreliggende OK 15-aftale.

Jeg er i øvrigt sikker på, at Jeanette Sjøbergs anbefaling af et ja, grundlagt i Hovedstyrelsen, hvor Jeanette har sæde, har været med til at kvalificere debatten i kredsstyrelsen. Det er udmærket. Niels Hausgaard kan jo faktisk godt have en pointe, når han siger: ”Enighed gør dum!”

Forleden læste jeg en lærer udtale følgende: ”Jeg stemmer ja til aftalen. Gider ikke ofre mere af min økonomi på et idealistisk alter. Min logik siger mig, at man arbejder efter de vilkår der nu er. Det er nu bare et job og ikke længere en livsstil, og ja, det må man så omstille sig til.”

Sådan lyder en nedkæmpet, opgivende lærer. En proletariseret lærer! Er det dér, vi er nået til?! Jeg håber det sandelig ikke!

Men er det muligt at forene hjerne og hjerte i en argumentation for et nej? Det tror jeg, man kan. Argumentationen følger her:

1.) Aftalen skal ses i en overordnet sammenhæng. Lockouten i 2013 var planlagt helt tilbage i 2007. O8-aftalen var bare en midlertidig trædesten på vej mod forhindringen af en central arbejdstidsaftale efter lockouten, der førte til fodlænkelov 409.

2.) Lov 409 gav mulighed for lokalaftaler, fordi SF, som stadig dengang var med i regeringen, fik det ind i loven. Derfor har vi en aftale i Ballerup. Men KL/Moderniseringsstyrelsen udstedte en fatwa mod lokalaftaler, idet det ikke var i KL’s interesse at lave dem.

3.) Ændrer hensigtserklæringerne i de 15 pkt.’er i bilag 1.1 til aftalen på det? Ikke i mine øjne. Knap var Bondos blæk på aftalen i hus, før KL sendte et brev ud til landets borgmestre om, at punkterne ikke kunne gøres til genstand for fagretslig behandling! Signalerer det samarbejdsvilje og imødekommenhed? Næh! Bondo måtte i huj og hast henvende sig til Ziegler, der skriftligt måtte tilkendegive, at KL ikke ville modsætte sig lokalaftaler! Kort tid efter hørte vi, at Køge opgav den lokale politiske forståelse, de havde med lærerne!

Haderslev Kommune har henvendt sig til den lokale lærerkreds, fordi kommunen ønsker individuelle aftaler med lærerne – ikke kollektive! Så er det vist slut med fagforeninger! Det er jo ikke noget tilfælde, at der i bilag 1.1 om arbejdstid syv gange står "læreren" og tre gange "den enkelte lærer". En lang række af aftalens intentioner om et bedre arbejdsliv for lærere skal altså realiseres i et samarbejde mellem ledelse og den enkelte lærer ifølge KL’s hedeste drømme. Og den udviklingsvej stemmer man altså ja til, hvis man stemmer ja!

4.) Man afviklede de centrale aftaler med lov 409, og ved OK15 har man vagt accepteret lokale aftaler. De vil nok især blive udnyttet af kommunerne til at muliggøre lidt fleksibilitet. Kommunerne har jo opdaget, at de har fået færre arbejdstimer ud af lærerne med kravet om fuld tilstedeværelse, så hvis de kan få det grænseløse arbejde ind igen ad bagdøren, så vil de da prøve på det.

KL's næste krav (OK18)vil garanteret være afskaffelse af kommunale aftaler, men lokale aftaler på de enkelte skoler. Og ved OK21 vil de kræve lokale aftaler med den enkelte lærer og leder. Hvor mange vil gerne personligt lægge arm med deres leder om, hvad der er nødvendigt og muligt for at løse opgaven? Især da der ikke er afsat en eneste krone mere til finansiering af reformen –snarere tværtimod!

5.) Jeg har siddet i en kommunalbestyrelse i 11 år. Jeg tror, man overvurderer mulighederne for fornuftige lokale forhandlingsløsninger i de nuværende 98 storkommuner. De kommuner, der kan se det fornuftige i lokalaftaler, har allerede indgået dem. Hånlatteren runger stadig i de varmluftsopvarmede borgmesterkontorer, da de hørte om aftalen på lærerområdet. Selv Moderniseringsstyrelsen har godkendt formuleringen for lærere ansat under staten. Den er nemlig ufarlig for dem, idet de nemt kan omgå disse hensigtserklæringer.

I januar 15 skrev hovedstyrelsesmedlem Niels Chr. Sauer, der ellers nu anbefaler et ja:

‪“Alt er aldeles ikke i skønneste orden. Folkeskolen står i sin alvorligste krise nogensinde, og lige om hjørnet venter et opgør, som meget vel kan udarte til anden halvleg af sammenstødet med lærerne. Denne gang dog med en noget lavere cigarføring på arbejdsgiverside. De står med et valg, der skal vindes, og reform, der skal reddes. Hvis de tror, at lærerne falder til patten og nu takker ja til det, de betalte en månedsløn for at blive påtvunget ved lov i 2013, er de mere naive end politiet tillader.“

Lærerne blev kørt over af en damptromle med lov 409, med de evt. lokale forhandlinger sker der følgende: Tromleføreren forlader sit førerhus, går ned og hjælper den flade lærer op og siger: Nu giver jeg en flad kop kaffe på mit kontor. Jeg kan se, at du heller ikke kan rumme mere.

Stem nej!