En fejl på vejen, et godt tegn

Hvis eleverne ikke laver fejl i undervisningen, arbejder de med det forkerte.

Det er næsten blevet en ”bestseller-udtalelse”, at tidens ungdom skal turde lave fejl for at gøre sig fremtids-kompetente. Bogholdernes tid er forbi.

Men hvorfor egentlig? Dette spørgsmål bliver, der sjældent svaret på, når den pædagogiske trend luftes, ”vi skal bare turde lave fjl”

Svært-pædagogikken har et bud

Vi er overbeviste om, at der er en sammenhæng, mellem det at arbejde i ”svært-feltet” og det at komme til at lave mange eller flere fejl. Når eleverne arbejder med svært stof og de samtidig er drevet af et ønske om selvstændighed(dette ligger implicit i Svært-pædagogikken), vil der forekomme flere fejl. Arbejdsmetoderne er ofte anderledes, måske prøver man sig frem, reflekterer over sit forsøg, prøver igen osv. I denne kæde kan der let ligge en mængde fejlslagne forsøg.

Den mest problematiske sammenhæng

Det er derfor helt afgørende for Svært-pædagogikken, at sammenhængen mellem, dét at lave mange fejl og det at være dum elimineres fuldstændigt fra læringsrummet.

Helt overordnet skal man turde lave fejl for ”virkelig” at lære.