'Landene omkring os opruster på uddannelsesområdet. De otte fokusområder alene bringer os ikke i overhalingsbanen i det internationale kapløb. Hvis vi for alvor ønsker kvalitetsløft, skal der mere til.' Med denne afslørende presseudtalelse indrømmer formanden, Anni Herfort Andersen, mig bekendt for første gang, at påstanden om 'verdens bedste folkeskole' er ren demagogisk øregas. Endelig vover nogle af de for folkeskolekatastrofen ansvarlige sig ud med direkte udsagn om, at deres nihilistiske sønderbrydning af al vidensformidlende undervisning har sendt os ud på en næsten uoprettelig nedtur. Endelig fremkommer en udtalelse, der ubarmhjertigt flår sløret fra den forløjede retorik omkring den differentierede undervisnings vidundervirkning i den skole, der er indrettet på at gøre differentiationen umulig. Endelig åbnes for udsynet til løgnen om de individuelle målfastsættelser i danmarkshistoriens mest kollektivistiske skole. Måske er vejen banet for det legale i at rette blikket mod den realskole, der med dennes mangler ufortalt bragte os i førerposition, før Ole Vig Jensens folketingsflertal fandt ud af, at der lå nytænkning bag ideen om at forvandle en god skole til et marxistisk, lighedsideologisk dannelsesværksted.
Dog ingen i pressepanelet vidste deres levende råd. Alle har for megen prestige investeret i nedbrydningen af folkeskolens undervisning. 'Det elendighedsbillede af en folkeskole, der er udbredt for tiden, har ikke noget med virkeligheden at gøre', sagde formanden. Og så er vi igen indhyllet i bortforklaringernes lune gevandter.
Vagn Madsen
Brønderslev
En erkendelse og dens bortforklaring
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.