Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

En censors oplevelser 2018.

Mine oplevelser som censor i mundtlig engelsk ude i skolelandskabet.

Per W. S. Marshall
Per W. S. Marshall
Start debatten
21. august 2018, kl. 16:10

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Eleverne har, alle de steder jeg har været, et relativt godt sprog. Jeg har været på privatskoler, folkeskoler og produktionsskoler.

Lærer - engelskvejleder Seminarieskolen Lærer fra Aalborg Seminarium 1997 Linjefag, engelsk og historie Ekstra linjefag, biologi 2009 PD i engelskvejledning 2010

De formår at tale ud fra oplægget og koble det til deres egen verden. Jeg oplevede ikke, at 25% af eleverne fik 12, som de skriver, der er.

Jeg tænker, at ministeriets vurderingskriterier er en glimrende værktøj til at nuancere og kvalificere karaktergivningen. Det, at lærer og censor har en forforståelse af, at man skal give en helhedsvurdering, kvalificerer arbejdet under prøverne.

Jeg vil argumentere for at flertallet af elever har lidt eller ingen viden om kultur- og samfundsforhold i de største engelsktalende lande. Hvad er det vi, som samfund, ønsker at skoleeleverne ved om de engelsktalende lande? Ved man noget om Storbritannien, når man har læst Sherlock Holmes og set Barnaby? Kan vi nøjes med at vide noget om USA, ved at læse om Trump og Obama, og så se Super Size Me?

Er High School Musical eller Glee et retvisende billede af amerikanske elevers High School-liv? Er Harry Potter billedet på kostskolelivet i Storbritannien, og går alle børn på kostskole?

Hvad bruger vi som tekster?

Det er i øvrigt skræmmende hvor mange tekster, der går igen på tværs af landet.

Hvis man som lærer går på CFU, så er det i store træk, de samme bøger og tekster, der er på landsplan. Jeg vil påstå, at man som engelsklærer kan være censor med sin baggrundsviden alene. Det er utroligt få materialer, som er grundlaget for hele Danmarks engelskundervisning. Det kunne være godt med lidt mere diversitet.

På den anden side, har man i dansk, en kanon, som gør at alle læser HC Andersen og St. St. Blicher. Der er så bare en masse mere at vælge ud over kanonforfatterne. De engelsktalende lande læser faktisk også bøger. Hvor er de henne?

Jeg ser ikke de digitale portaler, som noget der udvider tekstgrundlaget. Der er nærmest intet skønlitterært i de portaler, jeg har set. Det være sig Gyldendal eller Clio.

CFU har lidt, men noget ujævnt fordelt på de 10 klassetrin, der dækker grundskolen. Det er ærgerligt, når nu engelsk er repræsenteret på alle klassetrin undtagen 0. klasse.

Når man har haft engelsk i skolen i 9 år, skal man så ikke opgive mere end 30-40 normalsider til prøven, eller hvad?

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

En censors oplevelser 2018.

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS