En byge af spørgsmål

En uhellig alliance har set dagens lys. KL og Danmarks Lærerforening skriver fælles læserbrev til regeringen. Nu har DLF-formand Anders Bondo Christensen i Folkeskolen nummer 45 skrevet til undertegnede, at han er en anelse mere for at få at vide, hvad DLF skal foretage sig, end for at få stillet spørgsmål. Det tages så til efterretning, selv om den ny formand i forhold til svar på spørgsmål faktisk udkommer i en forbedret udgave i forhold til tidligere. Jeg må så ud at lede efter, hvor formanden allerede skulle have svaret på den negative sociale arvs forbandelse. Svaret DPU-rektoren (Danmarks Pædagogiske Universitet) på dennes udsagn om, at skolen sender for mange elever ud i livet, der kan for få faglige ting på et for lavt niveau. Svaret på DPU-professorens erklæring om, at arbejderbørn kan komme til at vise, at de kan noget, hvis de skal leve op til karakterer, prøver og klare faglige krav. Opfattet af formanden som en byge af spørgsmål.

Dog spørger formanden selv, om end indirekte, hvad man skal forstå ved min dvælen ved ordet modepædagogik, en fællesbetegnelse for noget, jeg er er imod, konstaterer formanden. Rigtigt. Og på denne korte plads kan det kortest muligt siges at være alle de mange initiativer, der i en uafbrudt strøm æder løs af faglig undervisning. Den pædagogiske modebranche elsker ord som ansvar for egen læring, tværfaglighed, medansvar, undervisningsdifferentiering, det hele menneskes udvikling. Kan eleven ikke noget grammatik, så kan barnet noget andet. Samtidig konstateres det nøgternt betragtet af mange lærere, at fagligheden falder.

Selv om Anders Bondo siger, at han ikke har undervisningserfaring gennem flere år og ikke vil blande sig i den enkelte skoles pædagogik, så ryster han end ikke på stemmen, når han i morgennyhederne udtaler, at 'med det nye forlig er lærerne afskåret fra at planlægge i forhold til den enkelte elev'. Værsgo at spise. Det gør man altså bare med 24 elever i klassen! Sådan skaber DLF ikke selvtillid blandt lærerne.

Og nu går vi så i seng med fjenden, som arbejder for flere børn i klassen, som sparetider tvinger til indskrænkninger, som med dygtighed har sørget for, at lærerne lønmæssigt lusker bagefter. En næsten ophævelse af interessemodsætningen, blot ikke lønforhandlingen, siges det, er ikke DLF-profilskabelse, men kunne snarere gøre foreningen overflødig, for løndelen behersker kommunerne allerede.

Torben Thomsen

Aars

Svar

Du bliver altså nødt til at finde svarene til nogle af dine mange spørgsmål, som du stiller, i de udmeldinger, som jeg kommer med.

Du fremstiller det, som om jeg er stort set holdningsløs. Det er ikke just den 'kvalifikation', jeg plejer at blive tillagt.

Jeg har mange gange udtalt, at den væsentligste forudsætning for kvalitet i undervisningen er, at den fagligt og pædagogisk velkvalificerede lærer tager det professionelle ansvar for undervisningen. Dermed burde du efter min mening have fået et klart svar på, hvad jeg mener om 'ansvar for egen læring'.

Jeg er ikke 'gået i seng med fjenden', men hvis en udtalelse sammen med KL kan være med til at markere over for Folketingets partier, at vi ønsker et bredt forlig om folkeskolen, så ville jeg da være et skarn, hvis jeg ikke benyttede mig af den mulighed. Et samarbejde på områder, hvor man har fælles interesse, forhin-drer ikke, at man tager kampen på områder, hvor man har interessemodsætninger. Det er jeg ikke i tvivl om, at du kan få bekræftet i de seks Alssund-kommuner, hvor jeg var formand indtil for seks uger siden.

Anders Bondo Christensen

formand for DLF