En bøn til Haarder

Bertel Haarder skriver i Folkeskolen nummer 14: »Søren Gellov spørger i nummer 12, om fællesbøn er en del af undervisningen eller en religiøs handling«.

Ministerens forståelse af mit spørgsmål er ikke ganske korrekt, og svaret bærer følgelig præg deraf.

Bertel Haarder skriver: »En bøn har selvsagt et religiøst indhold, men der må ikke være tale om forkyndelse (.) og der skal være en fuld fritagelsesmulighed. Det vil sige, at eleverne skal have mulighed for at forlade lokalet inden fremsigelse af morgenbøn. Derved sikres hensynet til dem, der har en anden opfattelse af, hvad en bøn er«.

Fritagelsesmuligheden, og måden den må praktiseres på, er bemærkelsesværdig. Det er svært at se den i samklang med folkeskolelovens paragraf 1, stykke 3: »Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati«. Den bekvemme løsning, at lade eleverne liste af ved passende lejligheder, så det ikke efterfølgende kan siges, at de ufrivilligt har været udsat for forkyndelse, må siges at være et egent udtryk for åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Om kollektiv bøn dette: Det afgørende er ikke, om en bøn har et religiøst indhold, men om den i sig selv er en religiøs handling.

Det indtil nu ubesvarede spørgsmål til Bertel Haarder lyder derfor fortsat: »Mener ministeren, at kollektiv bøn er undervisning eller en religiøs handling?«