En 9. klasse lærers tanker i en konflikttid

Lige nu burde der kun være få ting, der fyldte i mit professionelle hoved. Mine opgivelser, mine trækkesedler, den sidste undervisningsgang med 9.c, som oven i købet er en fagdag. Tænk sig. En HEL fagdag til at gennemgå det sidste. Til at få grupperne på plads. Til at orientere i dybden om, hvordan de skal arbejde, efter de har trukket emne tirsdag efter påske. Måske endda nå at repetere noget grundlæggende?

Jeg burde være i gang med at finde nogle ekstra kildeforslag til eleverne. Jeg burde lave en eksakt tidsplan over, hvad der skal være nået i løbet af april, og hvad der skal ske efter den 23. april, hvis det viser sig, vi er trukket ud.

Men det er her, kæden hopper af. For jeg aner ikke, om jeg er på arbejde d 10. april. Og hvis jeg ikke er, hvor lang tid varer det så? Hvordan med fristerne? Bliver de i så fald rykket, så eleverne kan nå at arbejde i dybden? Og hvis de gør, hvad så med mit censorarbejde? Jeg husker ganske tydeligt, hvordan det var kun at have en uge til at læse spørgsmål, kilder og opgivelser i 2013, hvor der sidst var konflikt.

Og hvad med eleverne? Sidste gang var det en anden prøveform. Der kunne jeg nå at få dem helskindet igennem. Der skulle de ikke selv udarbejde problemstilling, finde kilder, lave produkt. De skulle ikke have timevis af vejledning. Jeg kunne lave de lærerstillede spørgsmål i god tid, da jeg vidste, hvilke kilder, der skulle bruges. Sådan er det ikke mere….

Og hvad med alle deres Padlets, hvor de har alle noter, alle kilder, alt hvad vi har arbejdet med i faget i to år? De skal jo laves om, hvis vi er trukket ud. Der må jo ikke ligge henvisninger til noget på nettet?

Kan jeg bede eleverne om at ordne deres padlets under en lockout? Kan jeg bede dem om at læse op? Det kan jeg vel godt? Det mindsker jo konsekvenserne af konflikten for dem – og den skal vel ikke gå ud over dem? På den anden side skal der jo være konsekvenser af en lockout?

Imens tankerne lever deres eget liv i mit lærerhoved, vil jeg gøre mit bedste for mine elever både før og efter den lockout, der truer. De har ikke bedt om den anden lærerlockout i deres liv. Det har vi andre sådan set heller ikke.