En 5-årig akademisk læreruddannelse? Eller bare en 5-årig læreruddannelse?

Danmarks Lærerforening gør det. Visse politikere og partier gør det. Professionshøjskolernes nye rektorformand, Stefan Hermann, gør det. Formentlig da. Er det derfor, han er nyvalgt? Dansk Magisterforening skriver om det. Og hvad gør alle vi andre? Ønsker vi os noget mere end den nuværende 4-årige læreruddannelse reelt kan byde på?

Læreruddannelsen er ellers ikke særlig gammel (2013), og de første lærere blev færdige nu i sommer. Men den aftalte nationale evaluering er allerede i gang. Lad os ydmygt gætte på resultatet - blot i opstrammede overskrifter: ødelæggende modulstruktur, for lidt progression, for lidt faglig fordybelse, for lidt pædagogisk og psykologisk tid & al for megen symbolsk kompetencemålstyring. I parentes bemærket skortede det ikke på kritik i skabelsesåret 2013 på netop disse punkter – men opportunismen blandt politikere, embedsfolk, udvalgte forskere og professionshøjskolefolk var markant.

Ledestjernerne for en ny læreruddannelse

Men er det overhovedet afgørende for kvaliteten, om læreruddannelsen er 4-årig eller 5-årig? Eller om læreruddannelsen foregår på et ’seminarium’ (nu en professionshøjskole, et UC) eller på et universitet? Det er disse diskussioner, der trænger sig på. ”Tag fat på en grundig kvalitetsdiskussion”, siger Hans Beksgaard i seneste nummer af Magisterbladet. Ja tak, meget gerne. Også som bolværk mod symbolpolitik, opportunisme og fravær af demokratisk indflydelse på beslutningerne skal det klart være vores behov for og forestillinger om dygtige lærere, der skal være guideline for en ny og tidssvarende læreruddannelse.

4 år eller 5 år? Universitet eller University College? Det kan gå hen og blive golde og effektløse slagsmål. Ledestjernerne kunne under alle omstændigheder være en dybere og bedre praksistilknytning, reelle muligheder for større faglig dybde og progression i alt indhold - samt sikring af lyst og evne til refleksion og kritisk tænkning i uddannelse og praksis.