Ellen Trane Nørby: ”Niveauet skal hæves!”

Foreningsrepræsentanterne præciserede indledningsvis, at TLFG havde håbet, at den reviderede folkeskolelov af 2014 ville indebære en markant styrkelse af faget. Det blev imidlertid et “både og”. På den ene side blev 2. fremmedsprog obligatorisk fra 5. klasse. Det var glædeligt! På den anden side blev timetallet beskåret i 8. og 9. klasse. Denne svækkelse af faget i udskolingen kan kun betegnes som katastrofal, betonedes det.

Nyt positivt momentum

TLFG fornemmer, at der med venstreregeringen er kommet et nyt, positivt momentum med hensyn til tysk.

Vi har fået en ny regering med en ny undervisningsminister, som tidligere har vist stor interesse for at styrke faget. Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtalte i august måned under et besøg i Sydtyskland: “Vi så meget gerne, at danskerne blev bedre til tysk”. Desuden har TLFG med interesse set et interview på DK4 med den tyske ambassadør, som udtaler, at han er i dialog med den danske regering vedrørende en styrkelse af tyskundervisningen.

Efter udsendelsen tog sprogpolitisk udvalg kontakt med ambassaden, som omgående inviterede os til et møde for at diskutere fagets muligheder.

Vi ser endvidere frem til at følge det planlagte møde mellem ambassadøren og undervisningsministeren.

Det blev over for ministeren betonet, at vi vælger at tolke alt dette som et nyt momentum for tyskfaget – også i folkeskolen, og at vi gerne deltager fremadrettet i alle sammenhænge med henblik på en styrkelse af tysk.

Karakterniveauet i bund

TLFG betonede endvidere over for ministeren, at vi skal væk fra den kendsgerning, at faget placeres i bund, når vi ser på resultaterne fra folkeskolens prøver: Ved folkeskolens 9.-klasse-prøve klarer eleverne sig dårligt i mundtlig tysk. Karaktergennemsnittet ligger i bund i forhold til alle andre fag. ”Danskerne skal blive bedre til tysk!” (citat statsministeren).

Niveauet skal op, så de mundtlige kompetencer begynder at ligne de tilsvarende engelske.

TFLG foreslog derfor ministeren en målsætning for de næste godt fire år: Den mundtlige tyskkarakter skal ved 9. klassesprøven hæves med én karakter, så gennemsnittet bliver mindst 7,0.

Undervisningsministeren: ”Tysk er et vigtigt nabosprog”

Ellen Trane Nørby præciserede herpå sin og regeringens indstilling til faget tysk: ”Tysk er et vigtigt nabosprog. Det er ikke kun en kendsgerning, at Tyskland er vores væsentligste handelspartner. Der er også historiske, kulturelle bånd, der binder vore to lande sammen. Her spiller også det rent politiske forhold en rolle. Vi må se på faget tysks udvikling i sammenhæng med grundskolens undervisning, men også i forbindelse med gymnasiet og den forestående reform. Niveauet skal hæves, og vi skal sikre en styrket forståelse af, hvorfor faget er vigtigt.

Vi skal have synliggjort over for eleverne, hvorfor faget er vigtigt. Der ligger her en opgave også lokalt”.

Ellen Trane Nørby fremhævede den positive udvikling i de Sønderjyske kommuner, hvor der arbejdes med endnu tidligere tyskundervisning og vi diskuterede, hvorledes faget kan opprioriteres.

Obligatorisk udtræksprøve

Tysklærerforeningen for Grundskolens repræsentanter præciserede herpå en række forslag: Vi betonede fagets mulige styrkelse ved, at ”Udtræksprøven i mundtlig tysk bliver obligatorisk fra og med prøveterminen maj-juni i skoleåret 2016/17”. Med en obligatorisk prøve styrkes tyskfagets status og eleverne vil automatisk tage faget mere alvorligt.

Minimumstimetal

Vi foreslog, at de nuværende vejledende timetal for sprog ændres til minimumstimetal fra næste skoleår. Foreningen har via henvendelse fra medlemmerne oplevet, at kommuner gennem årene har skåret i timetallet især i overbygningen, hvilket naturligvis har medført en svækkelse.

I den sammenhæng efterlyste ministeren en dokumentation af problemets omfang og vi lovede ministeren, at vi i det nye år vil tage initiativ til blandt vore medlemmer at få foretaget en undersøgelse af forholdene i kommunerne.

Vi betonede, at vi siden reformen har fået adskillige henvendelser fra vore medlemmer, der udtrykker bekymring for timetallet især i udskolingen.

Vi drøftede forholdet med ministeren og må fastslå, at der ikke er er mulighed for at forlænge skoledagen yderligere.

Tidlig sprogstart

Vi talte herpå om andre muligheder, og forholdene i især Tønder kommune blev fremdraget som et positivt eksempel. Ministeren bakker op omkring den tidligere sprogstart og vil med interesse afvente erfaringerne fra de Sønderjyske Kommuner, der har finansieret den tidlige tyskundervisning med baggrund i den understøttende undervisning.

TLFG foreslog, at modellen breder sig på landsplan, således at tysk på en række skoler påbegyndes fra 4. klasse med henblik på, at faget på længere sigt bliver obligatorisk fra dette klassetrin.

Tysk i fremtidens uddannelsesbillede

Tysklærerforeningen for Grundskolen vil gerne sammen med undervisningsministeriet tage initiativ til en konference med deltagelse fra alle skoleformer gående fra folkeskolen til universiteterne med henblik på at indsamle ideer og forslag til, at tysk kan styrkes på alle niveauer.

Tysk som adgang til verden

TLFG foreslog endelig ministeren en mindre ændring af de nye Fælles Mål i tysk. Ændringen vedrører "Tysk som adgang til verden": ”Eleven kan bruge digitale medier til at tage kontakt med jævnaldrende sprogbrugere i den tysktalende verden”. TLFG foreslog tilføjelsen ”eller med jævnaldrende, som lærer tysk i andre lande."

Undervisningsministeren bakkede forslaget op og vi afventer nu, at Fælles Mål nu bliver ændret.

TLFG begrundede forslaget med den udførlige diskussion, der har været oppe blandt tysklærere på Skolekom, bl.a. i den tyske læringskonsulents konference. Der er bred enighed om, at kommunikation på tysk med jævnaldrende sprogbrugere er en rigtig god aktivitet, som af eleverne opfattes som både relevant og motiverende. Aktiviteten kan desuden i høj grad bidrage til at højne sprogniveauet og elevernes kommunikative kompetence. Og når aktiviteten nævnes i de nye Fælles Mål, er den jo forpligtende for alle lærere og alle elever. MEN, det er endog meget svært at "tage kontakt med jævnaldrende sprogbrugere i den tysktalende verden" (jævnaldrende fra tysktalende lande har ingen selvstændig interesse i at kommunikere på tysk med danske elever, da det sprogligt ikke er en kommunikation "i øjenhøjde"), mens der til gengæld er rigtig gode muligheder for at tage kontakt med jævnaldrende, som lærer tysk i andre lande.

Samtalen sluttede, og begge parter udtrykte ønsket om et fortsat godt samarbejde.