Elitær rummelighed

Keld Brikner gør ret i at opfordre til styrkelse af forsvaret for undervisnings- og læringsmiljøet gennem fjernelse af mobbende og stærkt forstyrrende elever fra klasselokalet (Folkeskolen nummer 42). Men han tager fejl i, at der deri skulle ligge et opgør med enhedsskolen, der er kendetegnet ved ikke at niveaudele eleverne efter fagligt standpunkt eller begavelse. Det er en fatal misforståelse, at vi ikke i fornødent omfang kan dele eleverne efter opførsel uden at sætte enhedsskolen over styr. Det er snarere en forudsætning for enhedsskolens opretholdelse, og spørgsmålet er, om det ikke netop truer den på livet, at vi i så ringe grad har gjort det. Tilstedeværelsen af blot én konstant forstyrrende elev lægger beslag på så store resurser hos læreren, at de andre elevers krav på opmærksomhed må tilsidesættes. Hvis vi ikke formår at sikre et læringsmiljø, som tager hånd om den store gruppe af stille, tilbageholdende elever, der ikke uden videre kan selv og kræver fred og ro for at lære, så er vi i gang med at skabe en elitær skole. Så er enhver sin egen lykkes smed, så kan Fanden tage den sidste, og så har vi forvekslet rummelighed med ligegladhed.