Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Eleverne undersøger ikke. De googler.

Den brede faglige viden er nøglen til udvælgesen af en god kilde. Elever skal lære, at viden tager tid. Slutteligt må vi ikke glemme Ötzi.

Janus Neumann
Start debatten
1. september 2017, kl. 12:33

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Dette indlæg begynder i onsdags. Nord for Alperne og langt fra Bolzano. Vi er i Prags gamle, snævre gader, nærmere betegnet på hovedbiblioteket, hvor jeg sammen med min niende klasse har set ”The Book Tunnel”. En fuldstændig unik skulptur bestående af en uendelig tunnel af bøger. Der er naturligvis tale om et optisk bedrag, men hele symbolikken i den uendelige viden understreger den sokratiske tanke om, at jo mere vi ved, jo mere ved vi, at vi intet ved. Man bliver bjergtaget og ydmyg.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janus Neumann er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: janusneumann@hotmail.com

Dette fik mig til at genoverveje et oplæg jeg hørte i lørdags, hvor oplægsholderen stillede spørgsmålstegn ved den klassiske viden, der allerede nu og i særdeleshed i fremtiden vil blive udfordret af de muligheder, som moderne teknologi giver os. Det er i sig selv ikke en ny debat, men det sætter dog kildearbejdet i kulturfagene i perspektiv.

Husk førstehjælpskassen

Hvis vi følger op på sidste uges diskussion om, at eleverne selv skal finde frem til deres viden i fagene uden at blive fastlåst i bøgernes og de digitale sites udlægning af diverse kulturfaglige facts, så vil dette til stadighed fordre, at eleverne gives noget helt basal grundviden om det område, de arbejder med. Det er den grundviden, der skal hjælpe dem ved prøverne, men det først og fremmest den viden, der gør det muligt for dem at selektere i de fundne kilder. Hvordan skal de ellers vide, om kilden har validitet og er lødig? Jeg håber, at det er de færreste lærere, der sender deres elever hovedkulds ud i Googlesumpen uden viden om søgekriterier og kildekritisk førstehjælpstaske. I den ligger deres viden. Den viden, som det tager tid at erhverve sig. Den viden, der kræver fordybelse. Den viden, der bringer os på tynd is, fordi vi bliver usikre.

Min gode ven og kollega fortalte efter besøget på bilioteket i Prag, hvordan han oplevede, at elever røg direkte på google, når de skulle undersøge et matematisk problem. ”De undersøger ikke, de googler”, sagde han. Dermed når eleverne aldrig ind til selve problemets kerne. Det drejer sig om to streger under facit. Ikke om problemet bag facit.

Motivet for et mord?

Lad os lige igen henlede opmærksomheden på historien om Ötzi. I takt med, at forskerne langsomt foldede historien om gletsjermanden ud, blev de klar over at dele af deres viden stod for fald. Ötzis kobberøkse var bearbejdet på en måde, som man ikke troede var mulig på det tidspunkt. Faktisk 1000 år tidligere end først antaget. Det er ret meget. I øvrigt var selve øksens tilstedeværelse et mysterium, for hvis man antager, at en smukt forarbejdet økse har været et statussymbol på linje med jernalderens våben og smykker, hvorfor har Ötzis drabsmand/ mænd så ikke taget øksen med sig efter udåden? Var der tale om et internt magtopgør og ikke et rovmord? Hvad var motivet?

Vores elever skal lære, at viden tager tid. At viden skal sættes i perspektiv. En kilde er intet værd, hvis ikke den kan sættes i rette kontekst. Den skal supplere, underbygge eller udfordre den eksisterende opfattelse. Det kan den ikke gøre i et tomrum. Det skal substans bag. Hvordan skal man ellers vide, at man har fundet en god kilde?

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Eleverne undersøger ikke. De googler.

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS