Eleverne undersøger ikke. De googler.

Dette indlæg begynder i onsdags. Nord for Alperne og langt fra Bolzano. Vi er i Prags gamle, snævre gader, nærmere betegnet på hovedbiblioteket, hvor jeg sammen med min niende klasse har set ”The Book Tunnel”. En fuldstændig unik skulptur bestående af en uendelig tunnel af bøger. Der er naturligvis tale om et optisk bedrag, men hele symbolikken i den uendelige viden understreger den sokratiske tanke om, at jo mere vi ved, jo mere ved vi, at vi intet ved. Man bliver bjergtaget og ydmyg.

Dette fik mig til at genoverveje et oplæg jeg hørte i lørdags, hvor oplægsholderen stillede spørgsmålstegn ved den klassiske viden, der allerede nu og i særdeleshed i fremtiden vil blive udfordret af de muligheder, som moderne teknologi giver os. Det er i sig selv ikke en ny debat, men det sætter dog kildearbejdet i kulturfagene i perspektiv.

Husk førstehjælpskassen

Hvis vi følger op på sidste uges diskussion om, at eleverne selv skal finde frem til deres viden i fagene uden at blive fastlåst i bøgernes og de digitale sites udlægning af diverse kulturfaglige facts, så vil dette til stadighed fordre, at eleverne gives noget helt basal grundviden om det område, de arbejder med. Det er den grundviden, der skal hjælpe dem ved prøverne, men det først og fremmest den viden, der gør det muligt for dem at selektere i de fundne kilder. Hvordan skal de ellers vide, om kilden har validitet og er lødig? Jeg håber, at det er de færreste lærere, der sender deres elever hovedkulds ud i Googlesumpen uden viden om søgekriterier og kildekritisk førstehjælpstaske. I den ligger deres viden. Den viden, som det tager tid at erhverve sig. Den viden, der kræver fordybelse. Den viden, der bringer os på tynd is, fordi vi bliver usikre.

Min gode ven og kollega fortalte efter besøget på bilioteket i Prag, hvordan han oplevede, at elever røg direkte på google, når de skulle undersøge et matematisk problem. ”De undersøger ikke, de googler”, sagde han. Dermed når eleverne aldrig ind til selve problemets kerne. Det drejer sig om to streger under facit. Ikke om problemet bag facit.

Motivet for et mord?

Lad os lige igen henlede opmærksomheden på historien om Ötzi. I takt med, at forskerne langsomt foldede historien om gletsjermanden ud, blev de klar over at dele af deres viden stod for fald. Ötzis kobberøkse var bearbejdet på en måde, som man ikke troede var mulig på det tidspunkt. Faktisk 1000 år tidligere end først antaget. Det er ret meget. I øvrigt var selve øksens tilstedeværelse et mysterium, for hvis man antager, at en smukt forarbejdet økse har været et statussymbol på linje med jernalderens våben og smykker, hvorfor har Ötzis drabsmand/ mænd så ikke taget øksen med sig efter udåden? Var der tale om et internt magtopgør og ikke et rovmord? Hvad var motivet?

Vores elever skal lære, at viden tager tid. At viden skal sættes i perspektiv. En kilde er intet værd, hvis ikke den kan sættes i rette kontekst. Den skal supplere, underbygge eller udfordre den eksisterende opfattelse. Det kan den ikke gøre i et tomrum. Det skal substans bag. Hvordan skal man ellers vide, at man har fundet en god kilde?