Eleverne har dem – har du?

Mens eleverne sendes til frikvarter flere gange i løbet af en skoledag, er det noget anderledes for os lærere. Hvis vi ikke har gårdvagt eller spisevagt, så er der lige noget som skal forberedes til de næste lektioner. Materialer skal findes frem evt. fotokopieres og noget som skal aftales/koordineres med kollegerne.

Ofte kan der gå en hel dag, hvor man slet ikke kommer udenfor en dør. Anderledes med rygerne – de er så heldigt stillede, at de SKAL ud. Ofte stimler de sammen udenfor selve skolens område – får en smøg, en snak … ja en pause i fred.

Jeg var i september og oktober på noget efter-/videreuddannelse. Undervisningen foregik i det indre København. Et stort undervisningslokale samt diverse mindre rum til gruppearbejde men ingen kantine. Jeg valgte at gå med et par rygere ned til havneni spisepausen. Som gammel eks-ryger bryder jeg mig ikke om – som i jeg hader – røg. Vi fandt derfor en placering således at røgen blæste væk i modsat retning af mig og vi kunne indtage vores medbragte madpakker i ro og mag.

Her sad vi og snakkede om ting, som aktuelt var oppe i vores liv. Vi kiggede ud over havnen og nød den friske luft – ryger eller ej. Vi havde ca. 40 minutter inden vi skulle finde tilbage.

Hold dog op hvor var den tid givet godt ud.

Da vi kom tilbage til undervisningen, kunne vi klart mærke en forskel – lokalet var indelukket, lummert og dem, der ikke havde været ude virkerede noget uoplagte.

Jeg har siden gjort det til en vane at lægge vejen forbi havnen på vej hjem eller oftest i weekenden. Får mig en kop kaffe og tager et velgørende break. Uden at skulle noget – blot sidde og kigge på vandet og området omkring havnefronten.

Det hører med til historien, at jeg er en blanding af en selskabsløve og en ensom ulv. Jeg nyder at være sammen med andre mennesker, men jeg har behov for stunder hvor jeg er alene eller sammen med nogle meget få.

Hvad med dig – får du holdt en eller måske flere pauser i løbet af dagen? Bliver du ladet op ved at socialisere med kolleger? Eller har du – som jeg – brug for stunder til ”egen-tid”?