Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Elever snakker prestige med minister

Hvordan gør vi jobbet som social- og sundhedsassistent mere attraktivt, og hvordan får vi flere videbegærlige og nørdede mennesker til at ville blive i faget?

Emilie Helsø
Start debatten
5. februar 2020, kl. 16:56

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I midten af januar blev der afholdt DM i Skills i Bellacentret. Det var et kæmpestort og meget imponerende arrangement! Her fik PAU- og SOSU-elever mulighed for at demonstrere deres evner for de fremmødte, og der var stor bevågenhed fra fagorganisationer, politikere og folkeskoleelever

Hej! Jeg hedder Emilie og er ny blogger. Jeg ved ikke helt, hvilken retning min blog fører i, men jeg glæder mig til at dele nogle af de ting, jeg er optaget af i mit arbejde. Jeg er ansat på Sosu H, hvor jeg primært underviser social- og sundhedsassistenter i dansk og engelsk, og det er derfor ikke usandsynligt, at min blog vil bevæge sig hen over disse fag. Jeg er også arbejdsmiljørepræsentant og er optaget af de rammer og vilkår, der gør sig gældende for ansatte på en Sosu-skole.

En af gæsterne hos social- og sundhedsassistenternes ”plejehjemsbolig” var sundhedsminister Magnus Heunicke, der bl.a. blev instrueret i, hvordan en ”Raizor” (en løftestol) fungerer. Heunicke var også nysgerrig efter at høre om elevernes tanker om uddannelsen og hvervning af nye elever. Sundhedsministeren spurgte eleverne, hvad de troede, der skal til for, at der er flere, der vil uddanne sig til social- og sundhedsassistent. Hertil svarede eleverne, ikke overraskende, at der skulle være mere prestige og respekt omkring faget. At det er vigtigt at få udbredt kendskabet til kompleksiteten omkring de arbejdsopgaver, de udfører, og til at faget i høj grad handler om menneskelige relationer - det er ikke atypisk, at social- og sundhedsassistenten er den primære menneskelige kontakt for mange af landets borgere.

Der opstod dog lidt af et paradoks, da Sundhedsministeren spurgte eleverne, hvorfor netop de har valgt uddannelsen. Alle tre elever var EUD-elever (under 25 år) og fortalte, at de ville bruge uddannelsen til at videreuddanne sig til henholdsvis sygeplejerske og fysioterapeut. De havde altså ikke planer om at komme og ud og arbejde som social- og sundhedsassistenter. Det var Heunicke begejstret for at høre, og jeg forstår ham godt!

Hvis man er videbegærlig og har lyst og mod på at dygtiggøre og specialisere sig, skal jeg på ingen måde stå i vejen for det – tværtimod! Men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke, at det er ærgerligt, at der ikke er mere fokus på mulighederne for at specialisere og dygtiggøre sig inden for faget (fx efteruddannelse i AMU-regi) og ikke kun bruge det som sprintbræt. Måske er der ikke nok bevågenhed omkring dette?

På UG.dk (Undervisningsministeriets uddannelsesguide) figurerer AMU-kurser for eksempel ikke på oversigten over efteruddannelsesmuligheder, når man kigger på uddannelsen til Social- og sundhedsassistenter.

Jeg siger ikke, at udfordringen med at tiltrække elever til uddannelsen alene skyldes manglende information om efteruddannelse. Men det er et godt billede på dét eleverne italesætter over for Sundhedsministeren: at der skal udbredes et kendskab til, hvad der forventes af social- og sundhedsassister, og i forlængelse heraf, hvordan man fortsat kan dygtiggøre og videreudvikle sine skills, uden man behøver erstatte din titel som Social- og sundhedsassistent med en anden.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Elever snakker prestige med minister

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS