Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Ekspert eller idiot?

Søren Rønnov Madsen
Start debatten
27. juni 2016, kl. 02:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I mit job som lærer er det hændt, at jeg har prøvet at lære en elev, at man ikke behøver at svare på en provokation fra en idiot. Det lyder måske som en lidt underlig konstatering, men selv ude i de danske skoler findes de jo, idioterne.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

De findes også blandt de såkaldte kendte i Danmark. For nyligt sprang en af idioterne ud som skoleekspert. I ved det der, som alle der ikke arbejder i skolen er. Bare lidt for at kridte hendes meritter op, sådan at I også er klar over hendes ekspertudsagn holder, kan det nævnes at hun har lagt stemme til en figur i SvampeBob Firkant, hun har lavet et skjult kameraprogram på TV2 og ikke mindst sunget duet med Tommy Seebach. Vi taler naturligvis om den hæderkronede danske sangskat Anette Heick. Personligt bliver jeg næsten rørt, når jeg tænker over hendes mands tidligere job i kongehuset og hendes forældre, som vel nærmest er kongelige for alle over 50. Når jeg samtidig læser at hun har børn i den svenske folkeskole, så ved jeg at hende her, hun har styr på sit shit! Hun ved rigtig meget om den danske folkeskole.

I det ligeså hæderkronede BT deler Anette Heick d. 19. juni ud af sin ekspertviden. Fru Heick starter blødt ud med at fortælle at hun hele tiden læser om utilfredse lærere, men at det jo nok er overdrevet. Vi har jo ikke et decideret dårligt skolesystem. Jeg tænkte ok, hun kender nok ikke nogen lærere og måske går hun mere op i Eurovision fakta, det er jo et frit land osv.

Anette Heick er ude på at fortælle den positive historie om Sverige. Hun vil fortælle at hun netop har været til et sidste skoledagarrangement, hvor alle de søde svenske børn sad pænt i skjorter. Der blev holdt en fin tale og fortalt fine Astrid Lindgren anekdoter. Hendes citat lyder sådan her

”Men hvis vi nu siger, at den danske folkeskole er en Mercedes A-klasse, så er den svenske ditto en Rolls Royce med privat chauffør”.

Hun er imponeret over at alle er glade og at de holder traditionerne i hævd og at det er en inkluderende skole. De har oven i købet en spastiker. Det må den danske skole da kunne lære noget af ikke?

Da jeg arbejder som lærer og ikke har økonomi til at gå op i biler, har jeg googlet Mercedes A, som for Anette Heick vist er lidt det samme som, hvis jeg selv kørte i en Fiat.

Til forskel fra Anette, som jeg tidligere kaldte en idiot er jeg ikke ekspert når det gælder biler. Til gengæld er jeg ekspert på et andet område. Jeg ved noget om folkeskolen både i Danmark og i Sverige.

Mon Anette Heick fx ved at Sverige akut mangler ca. 60.000 lærere? Sverige gav ligesom de danske politikere har gjort for nyligt, kommunerne mulighed for at agere arbejdsgivere for de svenske lærere i 1990érne. Der er skabt stor konkurrence mellem folkeskoler og privatskoler med tilhørende elever og lærerflugt som resultat, ligesom det er et af de lande, som er rutchet hurtigst ned af PISA ranglisten. Mon Anette Heick ved at de svenske skoler er lige så dårlige som de amerikanske skoler til at bryde den negative sociale arv? Hvad har gjort at den svenske skole er den dårligste i norden? Der har været masser ar reformer, dårlig omtale af lærerne i medierne og med medfølgende tab af lærerstatus til følge. Resultat er altså blevet at Sverige i dag mangler ca. 60.000 lærere.

Jeg kan igen konstatere at Anette Heick er en idiot.

Jeg kan dog også konstatere at hun har ret i noget. De danske skoler er ikke decideret dårlige. De er faktisk vildt gode! I Danmark kan vi også godt lide at holde traditionerne i hævd. Vi går også op i inklusion, måske lidt for meget vil nogle hævde. En ting er helt sikkert. Anette Heick ved mere om biler end om skoler og at alle lærere og elever er glade på sidste skoledag.

Rigtig god sommer derude.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ekspert eller idiot?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS