Efterslæb?

Bekymring for tyskfaget

De praktisk/musiske fag har været hårdt ramt af skolenedlukning, online undervisning og nu lukkede faglokaler, der gør det nærmest umuligt at gennemføre andet end teoretiske lektioner og ovenikøbet måske af lærere, der ikke har kompetencer i fagene. Det samme frygtede jeg lidt for sprogfagene. Ikke så meget i online undervisningen, der rent faktisk gik rigtig godt for mit vedkommende og egentlig var en udfordrende, sjov og anderledes undervisning, hvor jeg lærte nye metoder til fremlæggelser, mundtlige afleveringer og skriftlige frembringelser. Frygten gik nok mere på om timerne blev læst og om eleverne ville gå i stå.

Bekymring unødvendig

Min bekymring for tysk og elevernes interesse for og fremdrift i faget blev heldigvis gjort til skamme og jeg må tilstå, at selvom jeg regnede med, at eleverne ville lære mindre, så tror jeg ikke det er tilfældet. Jo, vi savnede fællesskabet og de små finurligheder i hverdagen, men der blev skrevet, talt og frembragt en hel del på tysk. Vi “afsluttede” tysk i 9. klasse med en mundtlig “prøve”, der omhandlede årets emner. Eleverne var aktive og havde fordybet sig, bedt om masser af hjælp og gjorde det godt. Jeg er helt ked af, at de ikke skulle til “rigtig” prøve - også for min faglige stoltheds skyld.

Overkommeligt efterslæb

På min skole har der heldigvis været mulighed for at holde skruen i vandet mht tysk. Der har ihvertfald været en tysklærer til stede i de fleste tilfælde. Nu, hvor også udskolingen er tilbage, er det lidt sværere at få tysk i spil, medmindre den ene lærer, der har undervisningen i klassen også har tysk kompetencerne. Det vigtigste er dansk, matematik og engelsk - fair nok - og derfor kan 2. fremmedsprog godt blive glemt og gemt og der skal nok hentes en hel del ind, når skoledagen bliver “normal” igen. Når jeg ser mig omkring - mit netværk og mine sprogkolleger - så har jeg en fornemmelse af, at deres indsats og entusiasme i de forgangne måneder gør efterslæbet overkommeligt.