Efter ti års debat

Tak for opfordringen, Anders Bondo, til at deltage i debatten, og tak for svaret, som jeg i øvrigt synes er lidt skuffende.

Så vidt vides udtrykker et stort flertal af lærerne, at de hellere vil have ordentlige arbejdsforhold og dermed reelle muligheder for at føre folkeskoleloven ud i sin fulde konsekvens frem for eksempelvis at få mere i løn.

I hvert fald sukker vi lærere efter at få tilført de 40 milliarder kroner, det vil koste at ændre skolens bygninger i overensstemmelse med 93-lovens pædagogiske principper. Meningen med mit forrige brev var at spørge lidt til, hvilke tiltag min fagforening har tænkt sig at tage, når nu ti års pæn debat ikke har ændret forholdene andet end negativt.

Jeg prøvede faktisk at udtrykke ønske om mere handling end bare det at debattere i februar.

Jeg ønsker en fagforening, der bider hårdt, for nu er det alvor. Som lærer vil jeg have det gjort muligt at undervise efter lovens forskrifter, vi skal tage skolens brugere alvorligt og kan ikke blive ved med at lægge navn til, at undervisningen ofte bliver 'halv'.

Mange lærere har ringe arbejdsvilkår og lav reallønsstigning i forhold til andre samfundsgrupper - præcis de forhold, en fagforening må forventes at tage sig af.

Spis mig ikke bare af med, at jeg også er en del af samfundet og ansvarlig for den politik, der føres i den kommune, jeg for øvrigt lige er tilflyttet. Kære Bondo, hvad med at gå efter følgende titel: James Bondo - formanden, der handlede.

Forslag: Hvad med at udarbejde et korps, der kunne vurdere skolernes egnethed til nutidig undervisning. Denne vurdering kunne danne grundlag for et systematisk krav om, at lærerne på de ringest egnede skoler skal have mere tid til forberedelse, så kvaliteten i undervisningen bevares.

Kristian Wulf

Vordingborg

Forkortet af redaktionen