I anledningen af at Arlas nyeste rapport, Børn, Unge & Mad 2025, ramte gaden, var jeg inviteret til morgenmøde under titlen 'Mad giver læring for livet'.
En masse aktører var samlet til oplæg, indspark, nedslag i rapporten og en samtale om børn, dannelse og måltiders vigtige rolle i livet.
Først og fremmest er jeg super taknemmelig for at blive inviteret, men også taknemmelig for at det kunne lade sig gøre at komme af sted for min chef. For hvad end medier og politikere prædiker, er det svært at komme på kurser i folkeskolen i disse tider. Økonomien er presset.
Dernæst er det bare fedt at komme til et oplæg, uden at være tvunget til det. Det kan bare noget i forhold til motivationen.
Lad mig sige det på en anden måde: Jeg har lært og er blevet mere inspireret på 2-3 timer oplæg, og netværkssnakke før og efter end ved at deltage i samtlige kommunalt bestemte kurser (Jeg kan for eksempel godt få sure opstød af begrebet aktionslæring på nye LP-lignende-flasker).
Jeg er fyldt med indtryk og ideer, som jeg bare skal hjem og arbejde med. Og jeg har mange nye ideer til, hvordan jeg vil få flere elever i køkkenerne.
For det er essensen af Arla nyeste rapport.
Hvad viser undersøgelsen i grove træk?
Lige så spændende som oplæggene fra Helle Brønnum Carlsen og Lene Tanggaard var, lige så deprimerende, bekymrende og samtidig oplysende kan rapportens fakta være.
Børns foretrukne opgaver i forbindelse med madlavning er planlægning og udførslen. Dog viser rapporten, at de står for borddækning og opvask.
Så kan vi spørge os selv, om børnene har været en reel del af madlavningen. Hermed ikke ment, at børn skal slippe for borddækning og opvask (det gør mine i hvert fald ikke). Men det er jo selve madlavningen de skal lære.
Noget kunne tyde på, at vi kunne tage ved lære af det canadiske kostråd: ”Cook more often and learn new skills!”, i stedet for det evigt konstante snævre sundhedsbegreb med løftet pegefinger om fedme, sygdomme og nu Jordens undergang og bæredygtighed.
Her er mit mantra, som jeg lærer mine egne børn og forsøger at lære mine elever: Lav mad fra bunden! Gerne til flere dage, hvis det kan lette byrden i et travlt hjem.
Det har i hvert fald altid været én af mine kæpheste med madkundskabsfaget. Bevares, eleverne skal lære om sund og bæredygtig mad (og denne undervisning elsker jeg). Det anfægter jeg ikke, men det er muligvis endnu mere vigtigt at lave sjov mad, som giver lyst og motivation til at gå i køkkenet.
Hvis det betyder, at vi skal fritere en pommes frites eller to, så lad os da det.
Det tager jeg med videre
Her følger et par af mine tanker og spørgsmål fra dagen, som jeg forsøger at arbejde videre med eller tage ind i min undervisning fremadrettet:
- Mad er stedet hvor dannelse for alvor finder sted.
- Kreativitet i madkundskab, hvor eleverne eksperimenterer, leger og arbejder med egne projekter, anderledes perspektiver inviteres ind –
- Børnenes skæve tanker skal luftes, og eleverne skal lære at fejle og snuble og lære herigennem.
- Vi skal have flere til at se potentialet.
- Hvordan får jeg eleverne i køkkenet?
- Madkundskab skaber sammenhængsforståelse for mange elementer, sfære og dele af livet.
- Vi skal have fokus på ikke at pege fingre, men komme med ideer til, hvordan familierne kommer i gang.
Jeg skal åbne madverdenen for børnene og skabe mulighedder for, at eleverne får lyst til at undres og finde ud af madting selv.
Jeg synes, du skulle tage at give rapporten et kig her.
Efter ny rapport: Madkundskab er vigtigere end nogensinde
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.