Efter Marienborg …

»Jeg træder ikke ned fra et bjerg med løsningerne hugget på stentavler«. Det sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han lancerede det eftersyn af den danske folkeskole, som senest er fulgt op med sidste uges Marienborg-møde.

Statsministerens intentioner er tilsyneladende gode nok. Han vil styrke indsatsen på læseområdet. Han mener, der skal gøres mere for både de dygtige og de svage elever. Og generelt skal kvaliteten sikres for de enkelte skoler.

Men mange af de løsningsforslag, han - alligevel - er kommet med, virker uigennemtænkte. Først nytårstalens forslag om en læsetest i 2. klasse. En sådan har vi som bekendt i forvejen. Dernæst idéen om at opdele eleverne efter standpunkt. Vi ved, hvad det betyder. Eksempelvis opnår Tyskland - af samme grund - dårlige resultater i alle internationale undersøgelser. Som professor Niels Egelund har udtalt: »Det står nærmest skrevet med flammeskrift i Pisa-rapporten, at enhedsskolen er god«. Og sidst - men ikke mindst - udmeldingen op til Marienborg-mødet om, at resultaterne af de nationale test skal offentliggøres. Som professor Peter Mortimore har udtrykt det ud fra engelske erfaringer: »Testresultaterne bliver bedre og bedre, men England dykker længere og længere ned set internationalt, fordi eleverne er blevet gode til at regne testene ud, men intellektuelt er der sket et tilbageskridt«.

Forhåbentlig bliver statsministeren klogere på folkeskolen. Marienborg-mødet har givet ham en række input. Og også et kendskab til, at der på landets folkeskoler både i den almindelige daglige undervisning og i forhold til en række projekter sker rigtig meget i forhold til de problemstillinger, han gerne vil tage fat på.

Men 360-graders-eftersynet må ikke resultere i løsningsforslag, der alene bygger på input fra en kort møderække - eller for den sags skyld et rejsehold. Der er brug for at gå mere i dybden. DLF har til statsministeren fremsendt en visionær plan med forslag til konkrete områder, hvor folkeskolens praktikere og beslutningstagere kan få ny viden, som kan resultere i ændringer, der skaber reelle forbedringer af elevernes undervisning.

Folkeskolen bør styrkes ud fra viden om, hvad der virker, og hvad der fører frem mod de ønskede mål. Og ikke ud fra hovsa-løsninger eller politiske ideologier. Derfor er det rigtig godt, at Løkke ikke har løsningerne hugget ud på stentavler.