Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Dyk ned i skatkisten og skriv løs. 1

Alle har adgang til helt særlige kilder, som måske gemmer på en historie, der er værd at fortælle.

Jens Raahauge
Start debatten
7. november 2021, kl. 23:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Akkurat som børn i dag kan spise sig til en bog hos McDonalds, var det "i gamle dage" muligt at samle kuponer til en bog, når man spiste Ota Solgryn. Forskellen er, at HappyMeal-gaverne er amerikaniserede, gnidningsløse underholdere, mens OTA-bøgerne var fortællinger med fagligt stof.

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Det lille ABC-forlag i Helsingør har igennem en årrække udgivet en række Lette fagbøger, der er inspireret af OTA-bøgerne, og som er forfatter af Kåre Bluitgen og Nils Hartmann. 25 titler er det blevet til.

Ved BogForum havde jeg en samtale med Kåre Bluitgen om bøgerne. Det foregik på skolescenen, og publikum var elever fra mellemtrinnet. Vi havde udvalgt nogle få titler, og eleverne havde ører på stilke. Det drejede sig om vidt forskellige historie, men fælles for dem var, at de handlede om drenge, der kom hjemmefra og ud i den store verden uden mulighed for at høre nyt fra familien eller for at sende livstegn til dem.

I Nils Hartmanns Dødssejleren kommer Jørgen på 11 år på et skib, der skal hente krydderier i Indonesien. Turen varer flere år og mere end halvdelen af besætningen omkommer. Men Jørgens far, der er bartskærer (barber og læge), vil sende ham ud på denne tur for at gøre ham til en mand.

I Kåre Bluitgens Hark Olof læser vi om en dreng fra vadehavsområdet, der som 12 årig får hyre på et skib, der bliver kapret af arabiske pirater. Han bliver fragtet til Algier og der solgt som slave. Han er stærk og dygtig og får gode muligheder, efter at han konverterer til islam. Da han bliver fri og kommer hjem, ser folk skævt til ham, fordi han går i fremmede klæder.

Det, der fængede hos eleverne, var ud over historierne, oplysningerne om, hvordan forfatterne havde fået ideerne til bøgerne. Det var på en måde ret tilfældigt, men også forudsigeligt, fordi både Kåre Bluitgen og Nils Hartmann er nysgerrige og læser gamle artikler og dagbøger. På den måde er de kommet på sporet af de to nævnte historier.

Det, der så kræver arbejde, er at finde oplysninger nok til en hel historie, for det her er fagbøger, og så skal indholdet være så sandt som muligt.

Men det væsentlige er, at der ligger en skatkiste af hengemte historier og venter på at blive opdaget af den nysgerrige elev. Måske findes den på lokalhistorisk arkiv eller måske snarere i de fortællinger, som familien eller andre i nærmiljøet kan fortælle.

Det er en god disciplin at skrive en faglig (og underholdende) tekst. Hvis inspirationen til det praktiske arbejde trænger til lidt stimuli, så kig på et af de fineste fagbogsbiblioteker til mellemtrinnet: De små fagbøger, som eleverne selv har skrevet og fået lagt ud på atlantbib.org. Her bliver de i øvrigt oversat til de nordiske sprog.

Jeg har skrevet denne opfordring, fordi et par af tilhørerne på BogForum efter samtalen kom og fortalte, at de nu ville gå på jagt efter gode historier.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dyk ned i skatkisten og skriv løs. 1

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS