Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Du skulle have været med – bare Et Øjeblik

I den forgangne weekend kom Danmarks Billedkunstlærere igen på konferencelandkortet med konferencen Billedkunst i skolen ”Et øjeblik – Et overblik” Over 80 engagerede billedkunstundervisere, deltog i konferencen.

Lykke Østrup Andersen
Lykke Østrup Andersen
Start debatten
3. maj 2019, kl. 14:26

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det var intet mindre et historisk øjeblik, at skulle byde velkommen til denne konference. 2019 blev konferenceåret, hvor vi kunne servere et Kinderæg med hele tre ting til gavn for billedkunstfaget. Efter en menneskealder med kun beskæringer i faget, er det glædeligt at politikerne denne gang, har været modtagelige og lyttet til vores argumenter.

Danmarks Billedkunstlærere er en landsdækkende forening, som arbejder på frivillig basis. Foreningen består af en landsstyrelse og 9 regionale kredse med hver sin kredsbestyrelse. Foreningen har p.t. 1750 medlemmer, og foreningens formål er at fremme forståelsen for værdien af børns æstetiske og billedsproglige udtryk at fremme forståelsen for faget Billedkunsts betydning i og uden for folkeskolen at arbejde for, at faget indtager en væsentlig stilling i uddannelsessystemet at arbejde for, at faget udvikles at formidle fagets indhold til foreningens medlemmer og bredere kredse

Med et historisk øjeblik i tankerne kastede alle sig ud i et tæt pakket program med masser af inspiration og tankevækkende foredrag. En oplagt Kjeld Fredens fik sat dagsordenen med foredraget Læring med Kroppen forrest. Et MUST for al læring. Udfordringer i workshops med overskrifter som Villa Villa Kulla, Rituals, Grimme ællinger, Kædereaktioner og Skyggekabinet, hvor det undersøgende og eksperimenterende var omdrejningspunktet.

Stående bifald til kunstneren Nadia Plesner og masser af grin til aftens underholdning med Kunst ud til folket. Billedkunstlærere i fri dressur på gulv under overskriften Et øjeblik – en tankestreg, hvor Annemette Lichtenbergs Trafikskole ”En streg på vej” endte ud i et billednetværk af broer og øer.

Konferencen sluttede med foredrag om perspektiver for faget af Mie Buhl, samt oplæg fra landsformand Lykke Østrup Andersen om skrivearbejdet med fagets nye læseplaner, og den nær forestående opgave ude på skolerne med billedkunst som valgfag. Der blev udtrykt et stort behov for at blive klædt på til valgfaget, ikke mindst for dem som skal stå med valgfaget, men også for dem der underviser på det obligatoriske forløb. Det vil vi som forening gerne bidrage med enten ude i vores kredse i form af kursusaftener eller evt. temadage forskellige steder i landet, hvis muligt. Men vi vil først og fremmest opfordre alle billedkunstlærere til, at man henvender sig til sin leder, sin kommune, cfu for at presse på, at der kommer noget efteruddannelse for lærere i billedkunst.

Vi har kun hørt positive tilbagemeldinger og ønsker om at komme igen til vores næste konference. Foreningens plan er, at det skal være en tilbagevendende begivenhed hvert andet år. I 2021 vender vi helt sikkert tilbage, men hold alligevel øje med vores facebookside Danmarks Billedkunstlærere Landsforeningen eller meld dig ind i vores forening på hjemmesiden danmarksbilledkunstlaerere.dk, hvis du vil være opdateret og vil støtte det fortsatte arbejde for faget. Jo flere medlemmer – jo større stemme.

Vores hjemmeside

Vores stemme har betydet;

  • At billedkunst er blevet et to-årigt valgfag 7. – 8. klasse frem for kun et-årigt
  • At vi har fået prøve i faget
  • At vi med den endelig vedtagelse i Folketinget i går, nu også har fået en lektion i billedkunst i 6.klasse

What´s not to like!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Du skulle have været med – bare Et Øjeblik

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS