Jeg kommer ikke til at stemme JA til den overenskomst der er landet for lærerne. Kls løfter om en ny start tror jeg overhovedet ikke på. Ved ok15 lovede Kl og DLF hinanden noget af det samme, men uden at der er fulgt op, af hverken KL eller DLF.
Og fordi Bondo i aller aller sidste sekund desperat har strikket en røverhistorie sammen. Bondo mistede modet og kunne ikke ha det på sig, at de andre forbund skulle konflikte fordi KL ikke rykkede sig en meter. Men var det ikke lige præcis det solidaritetspagten skulle sikre. Naturligvis var det det. Og jeg mener stadig det var en fejl ikke at forsøge sig med lidt voldsom teatertorden til at begynde med og så tage den derfra. Det er jo åbentlyst at hverken regeringen eller Socialdemokratiet kunne holde til en konflikt omkring 1. maj og samtidig kort før et valg. Vi skulle have udnyttet situationen. Og sikret en aftale der sikrer gode muligheder for at holde skole. Folkeskole. Og havde lukket skuffen med de planer om lignende tilpasninger af overenskomster som det vist så smukt hedder nu om dage. For vores alle sammen skyld og for velfærdsstaten. #nokernok var potentielt en parole der kunne samle os om et nyt samfundsprojekt baseret på at vi sammen gør det så godt for hinanden som muligt. At vi tror på hinandens evner og kvaliteter. Slut med kontrol for kontrollens skyld og ind med varme hænder der med engagement og overskud løfter velfærdsopgaver. Det er det vi savner og kræver.
Nu sidder du måske og tænker at Bondo nok ved noget vi andre ikke ved og at det var et nødvendigt træk han tog med den viden i bagagen. Og det kan sagtens ske. Men så har vi et problem. Et demokratisk problem. For hvordan skal vi kunne stemme, hvis vi ikke får alle relevante informationer. Det er for mig vigtig at vide om Bondo mistede modet inden Dennis Kristensen ville indgå delforlig for regionerne? Eller bagefter? Og hvorfor er det så vigtigt. Jo det er helt afgørende om DLFs forhandlingsdelegation ikke troede på musketereden og de paroler vi blev opmuntret til at gjalde på gader og stræder. Og de skulder ved skulder aktioner over hele landet. Og den faneborg der konstant var foran forligsen.
Eller om Dennis Kristensen gav et ultimatum, og dermed umuliggjorde en #løsningforalle.
Havde Bondo sikret at vi sammenkædede urafstemningen, kunne alle medlemmer jo vise om der var opbakning til at forkaste en løsning der ikke er for alle. Hvad der bagefter ville ske kan man kun gisne om, for der plejer altid at findes en løsning alligevel, hvis medlemmerne trodser toppen og stemmer NEJ. Nu bliver det umådeligt svært, da vi er overladt til os selv. Scenariet kunne være anderledes og Bondo burde have ladet beslutningen være op til medlemmerne. Måske vi skal gå efter en anden forhandlingsdelegation ved næste overenskomsforhandling. Jeg ved Bondo er dygtig og har hjertet det helt rigtige sted, men alligevel føler jeg mig svigtet. Sådan rigtig rigtig meget.
Du har gjort det unødigt vanskeligt Bondo
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.