Drop traditionel fagforeningssnak

I Folkeskolen nummer 44 jubler lederskribenten over, at vi skal sætte skatten op for at sikre en bedre folkeskole.

I kommunerne er vi glade for, at det ikke er nødvendigt at sætte skatten op for at få en bedre folkeskole. For der begås den fejlslutning, at kvalitet og penge hører sammen. Det gør det ikke. En god folkeskole kommer ikke af, at man bruger mange penge på den.

Det handler om at bruge pengene mest fornuftigt. Når det handler om efteruddannelse, bruges pengene mest fornuftigt ved, at skolelederen undersøger, hvilke faglige kompetencer der mangler på skolen, og herefter målretter efteruddannelseskronerne til den indsats, der giver mest faglighed.

»Send flere penge«-retorikken fra DLF begynder at blive en anelse trættende. Endnu en gang forsømmer lederen i bladet at præsentere nye ideer til, hvordan fagligheden i folkeskolen øges, og kaster sig over traditionel fagforeningsretorik. Det samme hylekor optræder på forskellige scener, og hver gang er indholdet i sangen ansvarsforflygtigelse.

KL vil gerne have DLF som en aktiv medspiller. Men i stedet for at DLF anerkender, at fagligheden i folkeskolen skal øges, løber vi ind i fagforeningsretorik, hvor DLF mener, at rapporter, der kritiserer folkeskolen, er forkerte. Og er der noget om snakken, er det, fordi der mangler penge.

Det er ikke retorik, der klæder en moderne fagforening, der har store udfordringer foran sig.

Lærerforeningen burde forny sine synspunkter. Indse, at den danske folkeskole desværre ikke er verdens bedste, men at vi har mange dygtige lærere, der kan gøre den bedre, hvis vi lytter til de mange råd, vi får fra forskellige rapporter. Det er ikke et spørgsmål om penge - de er der. Det er et spørgsmål om vilje.

Svar

1: Jeg skrev på lederplads, at borgerne er parate til at betale mere for at få en bedre skole.

2: Jeg angreb, at man stiller faglige krav uden at ville betale den tilhørende nødvendige efteruddannelse af lærerne.

3: Lederen er udtryk for bladets og ikke DLF's synspunkter.

-th