Drop offerrollen…

Kender du ”Rocky”-filmene? Hvis ikke du gør, så er det en filmserie, hvor Sylvester Stallone spiller rollen som bokseren Rocky Balboa. Der er fem eller seks film med stort set den samme handling. Rocky skal bokse en næsten umulig kamp, hvor han får masser af tæsk, men i sidste sekund får han samlet sig sammen, smadrer en lige højre ind i modstanderens ansigt, vinder kampen og jubelen bryder løs. I en af filmene siger han: “Life's not about how hard of a hit you can give... it's about how many you can take, and still keep moving forward.”. Når jeg læser mange kommentarer her på Folkeskolen eller diverse Facebook-sider, så ser jeg Rocky ligge til tælling og spytte tænder ud. Så kunne filmen slutte eller også kunne vi rejse os og bevæge os fremad. Vi kan vælge at sige, at vi blev knockoutet i 13 eller vi kan vælge at rejse os vaklende og bruge denne nye aftale til at kæmpe os tilbage i midten af ringen. Skal vi blive ved med at sige: ”Vi bliver nok snydt igen.” eller ”Denne aftale giver os mulighed for at forbedre vores arbejdsvilkår.” Hvis vi bliver liggende taber vi. Hvis vi rejser os og stoler på, at vi kan kæmpe sammen, vinder vi. Måske ikke i år, men så næste år. Jeg er selv ansat i en af de sorte kommuner uden lokalaftale. Det bliver ikke nemt, men denne aftale giver mig mulighed for at sige til min skoleleder og kommunen: Hvilke opgaver synes du så, jeg skal nedprioritere? Den mulighed har vi ikke haft før. Jeg får mulighed for at se på min opgaveoversigt og sige, at når undervisning og forberedelse er trukket fra, så er der x antal timer til x antal opgaver. Det går ikke op. Hvad skal vi gøre ved det? Og så tilkalde KL og DLF fra ringhjørnet, hvis der er behov for det. Jeg tror på et stærkt fællesskab og en stærk fagforening og hvis vi rejser os sammen, dropper offerrollen og kommer videre, så kan vi skabe gode arbejdsforhold for os alle sammen. Derfor stemmer jeg ja. Rocky siger også: “Now, if you know what you're worth, then go out and get what you're worth.”