Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Drop »understøttende« undervisning

Regitze Flannov
Regitze Flannov Medlem af Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening og forkvinde for Undervisningsudvalget
1 kommentar
5. november 2020, kl. 15:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Hvad er god, gedigen og motiverende undervisning? Vi har i vores folkeskoleideal formuleret det som en undervisning, der er mangfoldig, og som gennem forskellige arbejdsformer skaber rum for fordybelse, eksperimenter, samtale, undren, refleksion og erkendelse. En undervisning, der med udgangspunkt i fagene udvikler elevernes teoretiske, kropslige, praktiske og æstetiske erkendelse.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Idealet er en nærværende og engageret undervisning, som giver mening, og som er et rigtig godt udgangspunkt for, at alle elever bliver udfordret og har mulighed for at udvikle deres fulde potentiale. En fornuftig vekselvirkning mellem teori og praksis, der understøtter mangfoldighed, nysgerrighed og variation, og som bygger på gode relationer mellem lærere og elever samt et stærkt klassefællesskab. En undervisning med gæster, besøg til erhverv og kultur, kreativitet, bevægelse og meget andet.

Men har vi de rette betingelser for at levere den undervisning, som er beskrevet i idealet? Når eleverne efterspørger praksisnær og varieret undervisning, og når vi som lærere efterspørger bedre muligheder og øget professionelt råderum, må vi finde svar i fællesskab og skabe rammer for, at lærerne - med øje for formålet med undervisningen - har frihed til at bruge deres faglighed og professionelle dømmekraft.

Hvis vi skal understøtte det, må vi bruge de begrænsede resurser bedst muligt. Man kunne for eksempel hente resurser til undervisningen ved at afskaffe den »understøttende« undervisning. Det er en kunstig opdeling af undervisningsbegrebet, som i værste fald har understøttet en stereotyp opfattelse af, at såkaldt »almindelig« undervisning er en teoretisk, lidt kedelig størrelse, og så skal det spændende foregå i den »understøttende« undervisning. Intet kunne være mere forkert, jævnfør ovenstående ideal for god og motiverende undervisning.

Vi skal gøre op med den kunstige og forkerte opdeling og bruge resurserne på målrettet at sikre mulighederne for den gode undervisning, som alle parter omkring skolen efterspørger.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Drop »understøttende« undervisning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS