Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Dragende forside

Peter Frantsen
Start debatten
7. oktober 1999, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Man kan sige meget om Folkeskolens indhold og om bladets forside.

Folkeskolen nr. 40 1999

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Men i nummer 39 præsenteres en indbydende, dragende forside, som man ikke bare lige bladrer væk fra! Og hvorfor?

Umiddelbart ser man en kvinde placeret i forgrunden med bluse og en jakke? lidt uskarpt og en mand i mellemgrunden med en t-shirt, bærende briller og i skarp fokus. I baggrunden en høj skygge, til højre for skyggen ordet 'Duel', hvorunder der står en brødtekst, og oppe i venstre hjørne et logo for bladet. Forsiden er ydermere tonet i en orange farve.

Dette er, hvad man i billedsproget kalder denotation eller grundbetydningen i et billede, altså det, man umiddelbart kan se.

Men kigger man nærmere og gransker billedet nøjere, så er man jo i gang med at forklare denne opstilling, og så åbenbarer der sig mere end som så!

Og så er vi inde på billedets fortolkning - konnotation eller medbetydning.

Vi ved selvfølgelig, at det er Anni Herfort og Anders Bondo, der er vist, men hvordan?

Bondo betragter med et sultent Mefistofeles- eller Dracula-blik (brilleskyggen i panden ligner horn og øjenbryn) sit bytte, tænderne er blottet for at kunne hugge til i Annis blottede hals. Mens den mørke fold på hans bluse symboliserer en kniv, der er parat til at stikke. Eller er det Brutus og Cæsar, der her er vist? Eller en 'Psycho'-Norman Bates, mens hun står badet i et intetanende skær?

Striberne på Bondos bluse kunne symbolisere det fængsel, han for tiden befinder sig i - han vil gerne bryde ud og blive ny formand!

Desuden er han ved at træde ud af sin skygge i baggrunden. Er portrættet af hende sløret, fordi hendes formandskab måske snart er diset fortid?

Eller er det Anni, der skjult er ved at føre sin kniv i Bondos hjerte, mens han overrasket ser til? Og ser Anni veltilfreds ud, da hun kan se, at banen nu er ryddet til en ny periode?

Ordet 'Duel' samt brødteksten associerer til titlen på en film, og hele forsiden kunne godt ligne en filmplakat, hvor valgkampen promoveres, og hvor logoet er et symbol på selskabet Folkeskolen, der præsenterer filmen!

Forsiden er holdt i en orange, som minder om en ild, der luer i baggrunden. Aktørerne er i skærsilden, i valgkampen!

Svarede forsiden så til indholdet på side 4? Tja . . . bedøm selv.

Bolden er i hvert fald givet op til en djævelsk spændende valgkamp, og så må vi glæde os til forsiden til den tid, når valget er overstået.

Jeg gør i hvert fald!

Peter Frantsen

Vordingborg

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dragende forside

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS