Dokumentation styrker fronten

Det foruroliger mig, at Annemarie Pedersen i sin kommentar »Tanker fra en frontmedarbejder i fleksjob« (Folkeskolen nummer 23) omtaler de stigende krav om dokumentation som tidskrævende papirnusseri, der indirekte sår tvivl om den enkelte lærers kompetencer. Og det foruroliger mig, at hun ikke ser, hvordan handleplaner og evalueringer er med til at bekræfte os i, at det arbejde, vi til daglig udfører, rent faktisk er i orden. Gennemtænkt. Offentligt og kontrollerbart.

Dokumentationen er med til at forhindre lærerens sololøb, den tilfældige undervisning, de gode historier uden belæg og fremmer i stedet forældresamarbejdet, idet de faglige og pædagogiske diskussioner foretages ud fra konkrete eksempler. Omdrejningspunktet er ikke, hvorvidt man mener, den enkelte lærer er kvalificeret, men om det konkrete materiale virker. Eller snarere: hvorfor det konkrete materiale virker. På denne måde fungerer læreren netop som ekspert, der på kompetent vis delagtiggør forældrene i sin pædagogiske praksis, og ikke som privatperson, der skal repræsentere og forsvare lærerstanden generelt.

Vores fornemmeste opgave er at gøre en forskel, stille krav, give vores elever mulighed for at begå sig i vores samfund. Dokumentationen er med til at udrette dette, idet den stædigt kræver, at vi er opmærksomme på begreber som høj faglighed og social kompetence. Derfor undrer det mig, at hun kan sidestille den med papirnusseri. Og det undrer mig, at hun ikke interesserer sig for gearkassens mysterier: jeg ville da altid spørge min mekaniker om, hvilke reservedele han påtænker at udskifte, når gearkassen er gået i stykker. Og jeg ville med det samme bede om at få en regning på skrift.

Uforkortet version kan læses på www.folkeskolen.dk