Divided we fall

Vi er dygtigt blevet udmanøvreret og splittet op, så vi ikke kan se det store billede. Offentligt ansatte »reformeres« i små bidder, så protester udebliver, og knuderne havner i de »reformeredes« maver og tankestrømme (det er mig, der er brokkerøv. Kan jeg ikke bare komme videre? Putte mere i rygsækken, mens min løn også falder?).

Regeringen har negligeret dansk aftaleret, hvor to parter forhandler og kommer til en løsning. Årtiers arbejdskamp for rettigheder og dialog mellem arbejdsmarkedets parter i det offentlige system er blevet erstattet af love og diktater.

Fra at være blevet nedgjort som stand, med efterfølgende arrogant lockout (bevidst skuespil), til at blive dikteret de fortsatte spilleregler: normalisering af lærernes arbejdstid.

Jeg betragter mit fag, at uddanne børn, som et af de vigtigste i samfundet. Vi gør næste generation i stand til at stå på vore skuldre, så de kan overtage, når vi slipper, og udvikle menneskeheden og vores samlede viden og kunnen.

Jeg kan lide mit arbejde og beskæftiger mig ofte med det, når jeg ikke er på skolen. Retter, forbereder og dokumenterer på egne arbejdsredskaber, kvit og frit! Tit efter klokken 20 eller på fridage.

Jeg har trukket sorteper og er i syv sind. Skal jeg sluge ham hel, tvinge ham ned i mindre bidder (det er trods alt mad), eller skal jeg kaste ham op og flygte skrigende bort (og hvorhen)?

Lærerne skal normaliseres.

Hvordan få energi og ideer til at forberede næste dag lige efter dagens undervisning?

Betyder det, at alt skolearbejde afsluttes, uagtet jeg ikke er færdig med min forberedelse, når klokken er for eksempel 17?

Lade taske og kalender blive på skolen?

Hvad med mine noder, sangbøger, instrumenter?

Skal/kan jeg slukke for skoledelen af mit liv, når jeg har fri?