»Alle parter er dog enige om at vente på resultaterne af en evaluering af den nuværende læreruddannelse, før man for alvor går i gang med at diskutere en reform af uddannelsen«. Sådan lyder slutningen på en artikel i Undervisningsministeriets Nyhedsbrev. To sider med meldinger om, hvordan læreruddannelsen bør reformeres. Den ministerielle logik er altså: Læs det her, men lad være med at diskutere indholdet. Unægtelig en noget diskutabel pædagogik eller politik, for det, der markedsføres til ikke-diskussion er »forslag til en revision af læreruddannelsen« fra fire arbejdsgrupper om »kernefaglighed vedrørende fagene dansk, matematik, naturfag og fremmedsprog«.
Den gældende lov om læreruddannelse er ganske vist så ny, at de første lærere forlod seminarierne sidste sommer, og Evalueringsinstituttet, som i øjeblikket stiller skarpt på uddannelsen, afleverer først sine konklusioner i løbet af efteråret. Men det generer ikke ministeriets arbejdsgrupper; de har allerede fundet ud af, at der er problemer med »manglende faglig styrke i læreruddannelsen«.
Sjovt nok var det også den daværende undervisningsminister Ole Vig Jensens begrundelse for at revidere loven i 1997. Efter at de internationale læseundersøgelser havde sat politikerne i panik, følte han sig presset til at gennemføre en hu-hej-revision af læreruddannelsesloven, som dengang ikke var særlig gammel. Der skulle strammes fagligt op, hed det sig. Man indførte fire linjefag, som hver fik mindre studietid, end de tidligere linjefag havde. Man skar ned på den pædagogisk-psykologiske faggruppe. Og selv om dansk er vigtigt for alle, fjernede man det som fællesfag.
Nu har ministeriets arbejdsgrupper så fundet ud af det, som seminarielærere og studerende længe har vidst: fire linjefag konkurrerer om de studerendes opmærksomhed og giver for lidt plads til specialisering og dybde. Derfor er der også god mening i at skære ned til to eller måske tre linjefag, som man foreslår.
Men det er svært at følge logikken i at dele uddannelsen op til begynder-lærere, mellem-lærere og afslutnings-lærere. Og det virker helt ude i hampen, når professor Frans Gregersen, som har været formand for danskgruppen, taler om børnehaveklassen og 1.-3. klasse som et »mødested«, hvor både pædagoger og begynder-lærere kan undervise. Pædagoguddannelsen har mange kvaliteter, men den kvalificerer ikke til at undervise i for eksempel læsning. Og i den evalueringsrapport, der lige er kommet om uddannelsen, anbefales der intet om at indføre pædagogerne i didaktik, danskfaglig fordybelse eller læseundervisning. Professorens ideer savner enhver faglig begrundelse.
Dertil kommer, hvad ingen nævner, at en tredeling af læreruddannelsen over tid vil dele lærerne op i (lavtlønnede) kvinder i bunden, (bedre lønnede) mænd i toppen og en blanding i midten.
Men diskutér det endelig ikke.
-th
Se folkeskolen.dk den 9. maj.
Forslaget vil dele lærerne op i lavtlønnede kvinder i bunden og bedre lønnede mænd i toppen
Diskutér ikke nu ...
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.