I en alt for stort opsat artikel i Folkeskolen nummer ni, 1997, lader journalist John Villy Olsen nogle forskere fra en anden institution udtale sig om en delrapport fra et forskningsprojekt ved Danmarks Pædagogiske Institut (DPI) og konkluderer for egen regning, at 'forskere dumper rapport'.
Gid forskere havde det lige så let som journalister.
Det er ikke nogen beskyttet titel at være 'forsker', men forskningsverdenen er blandt andet reguleret af en etik, som tilsiger, at forskere er forskere, fordi de udveksler argumenter, og at de ikke dumper hinanden, men bedømmer hinanden i bedømmelsesudvalg med ekspliciterede regler og klageadgang. I den sammenhæng er det vigtigt at blive enige om, hvad man egentlig taler om. Der vil blive rig lejlighed til at markere eventuelle faglige uenigheder i forhold til DPI's samlede rapportering. Det er en stor glæde, at forskningsverdenen ønsker at diskutere forskellige perspektiver og ikke kun hengiver sig til implicitte interessetilkendegivelser. Og der er mange modstridende interesser på spil i denne sag.
Undervisningsministeriet har bedt DPI om at foretage tre undersøgelser af forskellige aspekter af tosprogede elevers undervisning i Danmark.
Den første rapport med titlen 'Læseundervisning i klasser med tosprogede elever - et udviklingsprojekt' er udkommet i december 1996 og har givet anledning til kommentarer - blandt andet i Folkeskolen og ved forskergruppens præsentation.
Rapporten er iværksat som en efterfølger til en tilsvarende rapport, der udkom i september 1996 med titlen 'Læseundervisning af voksne indvandrere - et udviklingsarbejde'.
I begge rapporter rejses to hovedspørgsmål, nemlig
a. Hvad er det for en læseundervisning, der finder sted?
b. Hvordan kan denne gøres bedre?
Der er tale om to praktisk funderede udviklingsarbejder, der er udarbejdet i løbende dialog med lærere, elever og undervisning. De har begge sigtet på drøftelse af konkrete elever og konkret læseundervisning, og med dette som udgangspunkt er der stillet forslag om ændringer eller fastholdelse af undervisningspraksis.
Rapporterne er udgivet for at vise nogle læsepædagogiske veje. Der er altså ikke tale om at legitimere en politisk beslutningstagen, men om en konkret forskningsbaseret invitation til at genoverveje praksis.
Den anden rapport om 'Tosprogede elevers danskkundskaber på folkeskolens ældste klassetrin' er endnu ikke udkommet, og derfor kan ingen af gode grunde reagere på den endnu.
Den udkommer først til maj og skal besvare to hovedspørgsmål:
a. Hvordan klarer tosprogede børn sig i folkeskolen i forhold til danske børn?
b. Kan der påvises bedre danskkundskaber i dansk hos de tosprogede elever, der har modtaget undervisning i deres modersmål?
Den konkrete anledning til denne undersøgelses spørgsmål er en folketingsdebat marts 1995 om afskaffelse eller ikke-afskaffelse af den kommunale pligt til at tilbyde modersmålsundervisning under visse vilkår. En lignende debat fandt sted i november 1996 - det vil sige på et tidspunkt, hvor Danmarks Pædagogiske Institut havde indsamlet alle data til grundlag for besvarelse af de stillede spørgsmål og var i fuld gang med databehandlingen. For præcisionens skyld skal det måske tilføjes, at undersøgelsen hviler på et anderledes datasæt.
At der finder en fornyet folketingsdebat sted, siger noget om interessen. Resultaterne af undersøgelsen vil blive anvendt i den politiske debat, men det er vel kun glædeligt, at de politiske beslutningstagere ønsker forskningsbaseret rådgivning - også selvom forskerne måtte strides.
Endelig har instituttet en tredje rapport i støbeskeen med titlen 'Tosprogede elevers danskkundskaber på mellemtrinnet'. I denne raport ønskes svar på et spørgsmål om modersmålskompetencens betydning for erhvervelsen af danskkundskaber. Desuden på spørgsmålet om de tosprogede elevers læseprocesser sammenlignet med de dansksprogede elevers.
De tosprogede elever skal blandt andet læseprøves på deres modersmål og på dansk. Der er klare pædagogiske anvendelsesmuligheder af de svar, der måtte blive givet på de stillede spørgsmål. Det er også klart, at instituttet med sin læsepædagogiske og empiriske tilgangsvinkel kommer til kritisk at belyse elementer af teoretisk forforståelse på området - herunder instituttets egne forforståelser.
Jeg håber hermed at have bidraget til en bedre forståelse af det samlede projekt.
Lars-Henrik Schmidt
direktør
Danmarks Pædagogiske Institut
Direktør dumper journalist
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.