Elever lærer ofte ikke praktisk arbejde derhjemme.
Når jeg ser mine elever i de praktiske fag i dag, er der ikke mange, der er vokset op med deres forældre på værkstedet. De bliver ikke opdraget i praktisk arbejde. De får ikke praktisk dannelse. Det er derfor blevet mit og mine kollegers ansvar, at præsentere eleverne for håndværket. Og det er nødvendigt at vi gøre det. Både for den praktiske dannelse, men også, når vi kigger ud i fremtiden og ser, at vi om få år kommer i massiv mangel på faglærte arbejdere.
Det har regeringen og Dansk Folkeparti taget seriøst, og besluttede i februar, at inføre en praksisfaglig dimmension af vurderingen af eleverne i 8. klasse. Det er fedt, at der investeres i, at få flere i gang med en erhvervsuddannelse. Fedt at der tages ansvar.
Hvad er perspektivet?
Men der er gået 3 måneder siden beslutningen. Ministeriet har i den tid diskuteret muligheder for hvordan den præcise vurdering skal foregå. Men hvad er de nået frem til? Hvornår får vi, som undervisere ude på skolerne, svar på, hvordan og om vi skal vurdere vores elevers praktiske færdigheder?
Jeg savner svar.
Forkerte signaler at sende.
Og når jeg ser, at ministeriet har nedsat en rådgivningsgruppe, der skal sparre med undervisningsministeren om digital læring i skolen, ja så undrer jeg mig. IT i skolen er vigtig, og jeg er glad for, at det bliver udviklet.. Men det er håndværk i den grad også. Og med udsigten til den massive mangel på faglærte arbejdere, ja så undrer det mig, at der ikke også er nedsat en rådgivningsgruppe til praktisk læring i skolen. For mange erfaringer viser, at det er dét der bliver nedprioriteret på skolerne. Og når signalet fra ministeren er, at den digitale læring er vigtigere end den praktiske læring, så er det soleklart, at skolelederne nedprioriterer det.
Digital læring vs. praktisk læring
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.