Digital dannelse på skoleskemaet

Nye undersøgelser viser, at hver fjerde 15-årige bruger minimum fire timer om dagen foran en skærm. Bør vi sikre, at ungdommen kan indgå i den digitale virkelighed på et mere oplyst og dannet grundlag, end det er tilfældet i dag?

På nuværende tidspunkt kører et forsøgsprojekt i den danske folkeskole, hvor 46 skoler eksperimenterer med at implementere faget teknologiforståelse. Det er for så vidt glimrende og tiltrængt, at der sker noget, men der er 1.640 grundskoler i Danmark, og hvorfor får vi ikke bare sat ind med det samme? For at vores ungdom kan følge med tiden, har vi brug for digital dannelse som et selvstændigt fag.

Vi har en generation af unge, som skal navigere i en digital verden uden de nødvendige redskaber. I 2018 blev en 17-årig pige idømt 20 dages fængsel for at skrive om et folketingsmedlem, at hun ville »stikke hende ned«. I retten nægtede hun sig skyldig og forklarede, at hun ikke troede, at politikeren ville se kommentaren, fordi den var skrevet som en kommentar til en anden kommentar i Facebook-tråden. De fleste er bekendt med den såkaldte umbrellasag, hvor 334 unge blev dømt for at dele en video af seksuel karakter med to 15-årige.

Faget digital dannelse skal sikre, at de unge er klar til at møde den virkelighed, som internettet og sociale medier repræsenterer. Man kunne undervise i emner som databeskyttelse, falske nyheder, digital etik, digital mobning, afhængighed, målrettet reklame, overvågning eller politisk markedsføring.

Vi har brug for digital dannelse på skoleskemaet netop for dannelsens skyld. Hvis vi kan ruste ungdommen til at være lidt mere bevidste medieforbrugere, så står vi et langt bedre sted, end det er tilfældet i dag. For demokratiet, friheden og ungdommens skyld.