Differentieret forberedelsestid

13.-14. juni deltog jeg i årsmødet for Kommunernes Landsforening i Odense som repræsentant for min kommune. Til et sådant årsmøde mødes 1.600 kommunalpolitikere fra hele landet og diskuterer stort og småt. I år diskuterede vi blandt andet lærernes arbejdstid. Christian Wangsgaard fra Sydthy Kommune havde indtil flere indlæg herom. Hovedindholdet var et budskab om, at forberedelsestiden skulle differentieres. 'Der er forskel på at undervise i latin og i natur/teknik' sagde han således. Uden dog at komme ind på, hvilke af de to fag der krævede den største forberedelse. Klokken 11 den 14. juni var han på talerstolen igen og sagde: 'Det er urimeligt, at en sløjdlærer skal have samme forberedelsestid som andre lærere'.

Nu var talerlisten på det tidspunkt lukket, ellers ville jeg have sagt nogenlunde som følger:

- Vi skal som politikere afholde os fra at detailstyre den kommunale virksomhed, og det er overhovedet ikke vores opgave at gå ind og dele forberedelsestid ud til de enkelte fag. Det magter vi ikke, og det skal vi ikke.

Tilfældigvis er jeg lærer, og tilfældigvis er jeg sløjdlærer og har været det de sidste 20 år. Jeg kan derfor udtale mig om blandt andet sløjdlæreres forberedelsestid, og det er jo ikke rigtigt, at vi sløjdlærere generelt forbereder os mindre end andre lærere. Vores forberedelse falder dog mange gange anderledes, end når vi underviser i boglige fag. I næste skoleår skal jeg således undervise en 5. klasse i sløjd. Klassen skal begynde med at bygge broer fra høvlebænk til høvlebænk af lister med en længde på 12 centimeter. De første af de lister, de skal bruge, tildanner jeg (senere lærer de selv at gøre det). 400 lister er ikke sådan at lave. Men det er nu det mindste. Jeg skal også have lavet plancher og forskellige modeller, samtidig med at jeg skal forberede et mundtligt oplæg om broer og kunsten at bygge disse. En sådan foreberedelse er meget mere omfattende, end hvis eleverne kun teoretisk skulle beskæftige sig med broer.

Senere pååret skal jeg køre emnet 'Indianere' sammen med deres dansklærer. Jeg skal her naturligvis læse den samme baggrundslitteratur som hende, samtidig med at jeg skal overveje og forsøge at lave tredimensionelle genstande på en sådan måde, som en 5. klasse behersker. Jeg skal ofte prøve mange gange, før jeg finder den rigtige måde at lave dem på for en 12-årig. Også her bliver min forberedelse i alt fald ikke mindre end en dansklærers.

Og når emnet så er færdigt, kommer hele evalueringen (som også er en del af F-tiden) i form af - oftest - udstillinger.

Sådan kunne jeg blive ved. Jeg har efterhånden undervist i alle folkeskolens fag. Jeg har aldrig haft fornemmelsen af at forberede mig mindre til sløjd end til for eksempel dansk.

Min erfaring og min professionelle baggrund som underviser siger mig, at jeg som politiker skal være meget varsom med at gå ind og klassificere fag hvad angår forberedelsestid.

Jørgen Mogensen

sløjdlærer og medlem af økonomi- og

socialudvalget i Dianalund Kommune