Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Det vigtigste du skal gøre i august!

STOOOOOOP! ⛔

Du er gået for hurtigt i gang.
Du har været for spændt.
For ambitiøs.

…

Rul tilbage. Træk vejret. Og gå så ind og skab din vigtigste relation i skolen. Relationen mellem dig og eleverne.

Josefine Jack Eiby
Start debatten
13. august 2019, kl. 11:55

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det vigtigste …

Har du husket at vise eleverne hvem du er? Hvorfor de skal tro på dig? Lytte på dig?

Her er en liste med 8 ting, du kan gøre allerede i denne uge. -Spil fx din yndlingssang for dem. Og lad dem spille deres.

Jeg har været lærer i 13 år og er på Øster Farimagsgades skole i København. Jeg brænder for at udvikle undervisningen. Jeg vender den gerne på hovedet og afprøver nye ideer. Jeg har især fokus på det inkluderende klasserum, elevcentrerede aktiviteter og projekter, hvor innovation og kreativitet er i spil. Desuden arbejder jeg også en del med digital produktion og leg og bruger fx gerne green screen og programmering i undervisningen. Jeg er frivillig rollemodel for foreningen DigiPippi og sidder i bestyrelsen. Bloggen kommer til at være eksempler fra min dagligdag og tanker om undervisning og læring i det 21. århundrede.

Det her er den vigtigste forberedelse i hele august måned. Så skidt pyt med elevplaner, årsplaner, læreplaner og planerplaner. 😀

Pst. Det er ret sandsynligt, at jeg engang en mandag i august kom til at gå ind i en 3. klasse og sagde: "Hej. Nu har vi engelsk" 🙈🙊🙉

Læs, del, husk.

Skolestart og august

Du starter en ny klasse op i august måned. Du er spændt og nervøs. Du vil gerne gøre det godt. SÅ GODT! Så måske overkompenserer du. Smider om dig med fede opgaveark, fylder faglige emner på, sender faglige mål og årsplaner ud i et væk.

Stop.

Bare stop et øjeblik.

Det aller, aller vigtigste i august måned er ikke det faglige indhold. Det aller vigtigste for eleverne i august måned er …

…

DIG!

Dig og elevernes relation til dig.

Hvem er du? Kender de dig? Føler de sig trygge ved det? Hvorfor skal de læne sig ind og følge dig? Hvorfor skal de kunne lide dig? Gøre hvad du siger? Have tiltro til dig?

Det absolut vigtigste i august måned er, at du får præsenteret dig ordentlig for eleverne.

Her er 8 ting, du kan gøre

Præsenter dig og fortæl om din familie, din bolig

Sig tre ting dine venner vil sige om dig

Spil din yndlingssang

Vis et billede eller en video fra din sommerferie

Fortæl om tre ting, du gerne vil blive bedre til

Fortæl om to ting, du har fejlet med

Fortæl en mærkelig og ubrugelig ting, du kan

Fortæl om hvornår du første gang brændte for dit fag

Din aller, aller største opgave i august er at opbygge relationen mellem dig og eleverne og mellem eleverne indbyrdes.

Få dem til at føle sig sete, tilpasse og trygge.

Sæt eleverne i gang

Når du selv har vist vejen og givet af dig selv, er det oplagt, at du stiller eleverne om præcis det samme.

Du kan ændre meget ved at spørge en elev: “Hvad interesserer du dig for?”

Lad også eleverne spørge hinanden og fortælle hinanden. Lad dem gøre det 2 og 2, bordet rundt, eller hvad med en dobbelt cirkel?

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Det vigtigste du skal gøre i august!

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS