Det vigtige demokrati

I folkeskolens formålsparagraf hedder det 'Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge pååndsfrihed, ligeværd og demokrati'. For Enhedslisten er demokratiet i folkeskolen utroligt vigtigt. Eleverne i skolen ikke blot lærer om demokrati i timerne – de skal leve i demokrati, hvis formålsparagraffen skal tages alvorligt.

Undervisningsministeren har for nylig fremsat et lovforslag, der justerer reglerne for folkeskolernes bestyrelser – skolebestyrelserne. Forslaget, som Folketinget havde til førstebehandling den 29. januar, tager nogle små skridt i retning mod en demokratisk folkeskole. Det gælder blandt andet en styrkelse af informationen mellem skolebestyrelsen og forældrekredsen, og det gælder en udvidelse af stemmeretten i skolebestyrelsen. Indtil nu har kun forældrerepræsentanterne i skolebestyrelserne været sikret stemmeret. Nu tillægges og-så lærer- og elevrepræsentanter stemmeret. Men forældrene har stadig det absolutte flertal i bestyrelserne med fem eller syv medlemmer, mens elever og skolens medarbejdere har hver to repræsentanter.

Skal folkeskolen demokratiseres, rækker undervisningsministerens småpillerier ikke langt.

For det første skal en demokratisk folkeskole have bestyrelse med lige mange repræsentanter for elever, ansatte og forældre. Enhedslisten støtter ikke den nuværende konstruktion, hvor de, der har deres daglige gang på skolen, er i mindretal i skolens bestyrelse. Eleverne og de ansatte skal have en øget repræsentation i skolebestyrelserne. Målet er, at ingen af de tre grupper – forældrene, de ansatte og eleverne – har flertal alene. Det vil efter vores opfattelse både styrke demokratiet og øge samarbejdet mellem disse tre grupper.

For det andet er der ingen grund til, at kun forældre kan være formænd for skolebestyrelserne.

For det tredje er der brug for klare og landsdækkende rammer for skolebestyrelsernes arbejde. Det gælder de store linier, eksempelvis hvor meget skolebestyrelsen kan bestemme i forhold til skoleinspektøren og kommunalbestyrelsen. Men også visse detaljer som vederlag for bestyrelsesarbejdet bør fastsættes centralt.

Men demokrati handler ikke kun snævert om skolebestyrelserne. Skoledemokrati drejer sig også om elevernes rettigheder i bredere forstand.

Enhedslisten har fremsat en miljølov for børn og unge, der blandt andet betyder, at arbejdsmiljølovens regler også kommer til at gælde skoleelever. Undervisningsministeren lægger med den nye lov op til, at elevrådene skal inddrages i spørgsmål vedrørende sikkerhed og sundhed. Men den slags vage formuleringer giver ikke sikkerhed for et ordentligt arbejdsmiljø for skoleeleverne.

Demokrati og økonomi hænger sammen – også når vi diskuterer folkeskolen. En demokratisk folkeskole er en gratis folkeskole. For tiden sættes der spørgsmålstegn ved den nuværende praksis, hvor der skal betales forlejrskoler. Er denne betaling i overensstemmelse med grundlovens bestemmelser, der fastslår alle børns ret til gratis undervisning i folkeskolen? Lejrskoler indgår som en integreret del af undervisningen, hvor der bruges lang tid på forarbejde, rapporter om oplevelser og evaluering af forløbet. Folketinget bør præcisere bestemmelserne om retten til gratis undervisning.

Bruno Jerup

uddannelsesordfører

for Enhedslisten

Forkortet af redaktionen