Nu er det slut. Jeg finder mig ikke længere i at blive beskudt af medier, politikere og andet 'godtfolk'.
Tilfældigvis så jeg et indslag i TV Danmark, Østjyllands Lokalrapport, onsdag den 24. januar 2001. Heri beskyldes vi lærere for at være den direkte grund til, at vi har tabere i Danmark
Indslaget beskrevet ganske kort:
Første klip: 4. klasse har musik.
Andet klip: En sprøjte og en ske tages ud af et penalhus.
Herefter fire korte klip, hvor to personers skoletid beskrives, og en behandler kommenterer.
Konklusion: Skolen skaber tabere, fordi mobning ikke standses af lærerne, men lærerne deltager deri.
Skal vi finde os i det?
Jeg vil opfordre til, at de af jer, som er trætte af det her, reagerer på beskyldningerne, så vi i hvert fald ikke fremstår som en samling nikkedukker og umælende får. For mig var det dråben.
Så er det nok!
Trine Svaneborg
Århus
Det var dråben
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.