Det var bedre i gamle dage

Hov, hvad var det? Pludselig skulle Johannes ikke gå hen i skolen længere, for nu var han gået på pension.

Receptionen med personalet havde været vellykket: Der blev sagt så mange positive ord om Johannes at han overvejede at tage et par år mere. Nej, det var kun pjat. Efter 38 år i folkeskolen skulle det være slut. De første 30 år havde været solbeskinnede sammenlignet med de sidste 8. Var det ikke bare, fordi han med tiden var blevet gammel?

Johannes sukkede. De seneste par år havde han flere gange mod sin vilje brugt sætningen "Det var bedre i gamle dage." Han kviede sig ved at bruge denne "gammelmandsvending." Men når det nu var sandt! De første 30 år havde Johannes boltret sig som en fisk i vandet. De senere år mest som en fisk på krogen.

Johannes havde glædet sig til pensionen. Han glædede sig til at kunne gøre nogle af de ting som var blevet udskudt, mens han arbejdede: Spille guitar, male lidt, få ryddet ordentligt op i haveskuret. Desuden havde hans netværk også været på pletten. De havde forsøgt at fylde hans "ordrebog" med handlinger, "når nu du har tiden til det." Johannes holdt nu mest af dage uden to-do-lister.

Nogle kolleger havde spurgt ham hvordan det var at gå på pension, og Johannes havde prøvet at forklare: "Du ror din båd. Din voksne søn og barnebarnet er med. Du ror, ror, smiler og ror imod strømmen. Endelig vender du og giver årene til din velvillige søn. Pyh, det var hårdt. Du sætter dig med dit barnebarn, og i kikker efter tang og fisk. Båden går let nu, med strømmen. Dit barnebarn stiller så mange spørgsmål, og det hele er bare hyggeligt." Andre får den lidt kortere version: "Du er en elastik omkring en bakke leverpostej. Pludselig bliver elastikken taget af."

Selvfølgelig var det mærkeligt at holde op med at arbejde. I starten kunne Johannes få den tanke at nu blev han nok snart fyret, når han ikke kom på skolen.

Han fulgte dog lidt med i det politiske, og han havde observeret at lærerne havde fået en ny minister. Ville lærerne få bedre vilkår af det?

Johannes læste også stadig blogindlæg på Folkeskolen.dk. Han beundrede mange af de unge bloggere, men Niels Chr. Sauer var kongen. Niels Chr. skrev at nu var man helt holdt op med tale om den altoverskyggende uret som blev begået imod os for alt for mange år siden: Den lovbestemte forøgelse af lærernes arbejdstid.

Ministeriet snakker ikke om det, og lærerne snakker ikke om det.

Det er godt, vi har Sauer. Gid du aldrig går på pension!!